Rødbede – cashew spread – gluten, sukker og mælkefri
Denne skønne spread kan bruges som tilbehør til en salat, ovenpå brød eller som på billedet chiaknækbrød. Den er dejlig mild og sød i smagen, nem og hurtig at lave.
Ca 500 gram rødbeder…
75 gram ristede cashewnødder
25 gram afskallede hampefrø
saft og fintrevet skal af 1 øko citron
salt
Skyl og kog rødbederne med skal på til de er møre. Tiden afhænger af størrelsen på rødbederne. Kom koldt vand på og smut/gnid skindet af rødbederne.
Kom det hele i foodprocessoren med knivindsatsen og blend til du har en sammenhængende masse. Hampefrø kan erstattes af cashewnødder.
Smag til med citronsaft og fintrevet skal samt lidt salt.
Nyd…