• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

persille

En nem lille hverdags salat

7. januar 2026 by Sund sans Leave a Comment

Her får du karameliseret blomkål med knas og sødme.

Skær blomkålen i tykke skiver og brund dem let i et miks af olie og smør.

Drys med salt og lad kålen køle af.

Anret den stegte blomkål på et fad og top med granatæblekerner og hakket persille.

Dressingen som er inspiret af Karina fra @varigtvaegttab er lav på kalorier og en dressing der smager godt til det allermeste:

  • 50 g dijonsennep
  • 70 g honning
  • 1/4 – 1/2 dl vand
  • salt & friskkværnet peber

Rør sennep og honning sammen, spæd op med vand, og smag til. Noget dijon sennep er stærkere end andet, så du skal lige justere smagen, så den passer til dine smagsløg.

Opskriften giver mere dressing, end der bruges til én salat. Gem resten til senere.

Hæld lidt af dressingen over og giv salaten et par vrid med peberkværnen.

Hop gerne over på instagram og følg Sund sans via dette link https://www.instagram.com/sundsans/

Posted in: Opskrifter, Salat Tagged: blomkål, granatæblekerner, persille

Kyllingedeller med grønsager uden mel

26. januar 2020 by Sund sans Leave a Comment
Kyllingedeller en overskåret delle

Kyllingefars med grønsager

Jeg kan godt lide at lave et dejlig stor portion kyllingefrikadeller som bliver saftige og smagfulde, når jeg rører blendede grønsager i farsen.

Her har jeg brugt:

  • 800 gram hakket kylling
  • 1 hel rød peber
  • en god håndfuld persille
  • et løg skåret i kvarte
  • 3-4 fed hvidløg
  •  1 æg

Æg, løgene og grønsager køres til flydende mos i en blender og røres i farsen sammen med 2 – 3 tsk havsalt og godt med friskkværnet peber.

Her ser I hvordan det ser ud når kyllingefarsen blandes med de blendede grønsager

Lad farsen stå og trække i en halv times tid, hvor du rører i den 2 – 4 gange undervejs.

Når farsen står og trækker, bliver den så fast, at du kan tilberede frikadellerne uden du behøver at komme mel i farsen.

Varm en blanding af olie og smør op på en pande og forsteg frikadeller i den ønskede størrelse. Steg dem lige præcis så lang tid, at de er faste nok til at blive flyttet over på en bageplade med bagepapir.

Når du er færdig med at forme og forstege kyllingefrikadellerne, sættes pladen i en varm ovn på 200 grader varmluft, hvor frikadellerne færdigsteges i cirka 10 minutter. Dellerne er færdige når de er faste, når du trykker på dem.

kyllingedeller på bagepladen

Nydes med lige præcis de grønsager du har lyst til.

Vi fik grønkålsråkost og bagte rødbeder og søde kartofler til vores og det smagte RET godt.

Kyllingedeller på tallerken - foto 4

Gem resten af kyllingefrikadellerne til nem morgenmad, madpakker, en omgang aftensmad mere eller frys dem til en anden gang det skal være nemt.

De færdige frikadeller holder sig fint i 5 – 6 dage på køl.

Sådan ser de færdige kyllingedeller ud:

Kyllingedeller en overskåret delle

 

 

 

Posted in: Glutenfrit, Mad med grønt, Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter Tagged: hvidløg, kyllingefars, løg, persille, rød peber

Greenie – nem med frosne grønsager

15. august 2019 by Sund sans Leave a Comment
Greenie med frosne grønsager

Greenie med frosne grønsager

Jeg er i gang med at forberede et greenie kursus, som jeg er booket til i slutningen af oktober. Det kræver, at jeg måler og vejer alt jeg kommer i blenderen, så deltagerne får nogle gode opskrifter til at komme i gang med.

Det er der kommet denne dejligt nemme og velsmagende greenie ud af.

  • 3 – 4 dl. plantemælk – tag hvad du har
  • 1 kugle persille fra frost eller frisk – hvis frisk persille brug en lille håndfuld med stængler og det hele
  • 8 – 10 styk havtornbær fra frost
  • 1 håndfuld mango fra frost
  • 1 håndfuld broccoli fra frost
  • 2 kugler spinat fra frost

Her ved jeg at nogle vil tænke … jamen det har jeg jo ikke i fryseren … nej det har du ikke. Men de fleste supermarkeder kan få dig greenie flyvende med ovennævnte ingredienser for 50 – 70 kroner frossen økogrønt, og i den pris har du råvarer til mange greenies.

Kom eventuelt proteinpulver og nødder i hvis du har lyst. Husk at proteinpulveret er med til at gøre din greenie sødere og lidt mere cremet. Hvis du bruger meget proteinpulver (ca 3 scoop/45 gram til denne mængde) kan din greenie erstatte et måltid. Ift. smag syntes jeg dog at den mængde smager for meget igennem her.

  • Her er der tilsat 1 – 2 tsk. proteinpulver Jeg bruger Plantforce synergi med vaniljesmag, den søder lige greenien en smule og så mætter den mere.
  • 1 spsk. miksede nødder, frø og kerner. Jeg har brugt cashewnødder, paranødder, hampefrø og valnødder.

Læg mærke til rækkefølgen på ingredienserne.

Jeg starter med at komme de blødeste ingredienser i først, for at få blenderen til at køre bedre.

Så kom det hele i blenderen, gerne i den rækkefølge jeg har listet ovenover, og blend i 1- 2 minutter til din greenie er lækker og blød. Juster evt. konsistensen med mere plantemælk.

Du kan vælge at blende isterninger med til sidst eller komme godt med isterninger i glasset, inden du hælder greenien op.

OG HUSK at smage på din greenie inden du hælder den op. Vores smagspræferencer er forskellige. Juster smag med ekstra af det du syntes den mangler, ligesom du kan justere konsistensen med ekstra plantemælk.

Denne opskrift giver cirka 8 – 9 dl. greenie. Opbevar resten på køl. Kan holde cirka 2 dage.

Jeg bruger greenies som en del af et måltid. Har jeg travlt snupper jeg et kogt æg ved siden af min greenie, hvilket gør mig fint mæt i 3-4 timer.

Greenies kan også være hyggelige at samles om i hele familien efter arbejdstid, fremfor det altid er kaffe der bliver serveret.

Hvis jeg er småsulten og vi snart skal spise, kan jeg også snuppe et lille glas mens jeg laver mad. Det gør mig tilfreds og mætter tilpas lidt til at jeg stadig har appetit til måltidet og jeg undgår at snacke søde sager lige inden et hovedmåltid.

 

Posted in: Drikke og smoothie, Opskrifter Tagged: broccoli, hampefrø, havtornbær, mango, persille, plantemælk, spinat

One pot pasta med oksekødspølser og tomat – alt i en gryde – meget nem aftensmad

6. januar 2019 by Sund sans Leave a Comment
One pot på tallerken

One pot på tallerken

Begrebet one pot pasta dækker over at du tilbereder alt i én gryde og på én gang. Det er nemt at lade pastaen simre i tomatsovsen og fremgangsmåden giver plads til at lege lidt med forskellige ingredienser efter hvad man har til rådighed.

Jeg har prøvet lidt forskellige ingredienser og er kommet frem til at disse mængder fungerer super godt til et nemt og hurtigt måltid.

  • 1 ds./lille karton hakkede tomater
  • 10 små tomater i kvarte
  • 1 – 2 løg finthakket
  • 1 lille grofrevet squash
  • 1 god håndfuld persille eller anden frisk krydderurt
  • 2 – 3 fed hvidløg finthakket
  • 1 tsk. tørret basilikum eller oregano
  • 2 spsk. olivenolie
  • evt. ½ tsk. chili flager
  • 350 gram pastaskruer
  • 3 – 4 gode pølser fra Hanegal – jeg har brugt oksekødspølser her
  • 7 dl. bouillion
  • 1 tsk. salt

Kom det hele i en god stor gryde og bring det i kog. Rør i gryden så pastaen ikke klumper sammen. Lad det simre i 10 – 12 minutter til pastaen er mør. Tilsæt evt. lidt ekstra vand/boullion undervejs, så det ikke brænder på.

One pot i gryde

Smag til med ekstra salt og friskkværnet peber og server din one pot pasta med en grøn salat, friskrevet parmesan og eventuel en hjemmelavet cremefraiche dressing med dild. Da jeg netop havde kogt kikærter, kom der også en portion af dem på bordet.

One pot tilbehør

 

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter Tagged: hvidløg, parmesan, pasta, persille, pølser, tomat

Morgenmads omelet

4. januar 2019 by Sund sans Leave a Comment
Morgenmads omelet

Morgenmads omelet

På sådan en dejlig langsommelig sen morgen nyder jeg at lave en lille tynd omelet, fylde den med gode sager og nyde hver eneste bid, eventuelt i selskab med en god bog, efterfulgt at min yndlings te.

Her har jeg lavet omeletten af 1  – 2  æg som jeg pisker sammen i en skål, og steger lige så stille på en pandekagepande i kokosolie med et drys stødt gurkemeje. Omeletten – eller skal vi kalde den en æggepandekage – vendes undervejs og lægges på tallerkenen hvor den fyldes med det du lige har.

Her har jeg brugt vildlaks, bønnespirer, hakket persille og pesto.

Kylling, fintsnittet spidskål og frisk ananas vil også være lækkert …

Eller ost, bacon, babyspinat og revet gulerod …

Posted in: Først på dagen, Glutenfrit, Opskrifter Tagged: æg, bønnespirer, gurkemeje, persille, pesto, vildlaks

Greenie igen igen

24. februar 2018 by Sund sans Leave a Comment
Greenie grønsager

Jeg har fået en rigtig monster blender.

En Wilfa Raw Fuel som kan blende rødbeder, gulerødder, og diverse andre grønne sager til lækre fløjlsbløde drikke. Den er også suveræn til at lave mælk af nødder, frø og kerner. Derfor prøver jeg mig frem igen og igen for at finde lige nøjagtig den drik, jeg syntes fungerer allerbedst.

Og øvelse gør mester…. nu er den ved at være der.

Greenie grønsager

De fleste af de grønsager du ser her, er indholdet af vores grønsagsskuffe, der trængte til at blive brugt. Der er grønkål, persille, spinat som det grønne, ananas som sødme og ekstra smag fra frisk ingefær og gurkemeje. Og så er det hele blendet på en hjemmelavet  hampefrø mælk. Du kan også bruge andre nødder, frø eller kerner. Eller blende på juice eller vand.

Start med at lave hampefrø mælken ved at blende ½ dl. hampefrø med ca 2 dl. vand og kom derefter dine grønsager og frugt i blenderen, blend til drikken er helt fløjlsblød. Voila, det var da nemt.

Denne mængde giver cirka en liter greenie. Smag din greenie til (se nedenfor) og nyd straks et stort glas tilsat 3 -4 isterninger.

Kom  resten i glasflasker, opbevar på køl og nyd det hen over de næste 1 – 2 dage.

Hvis du er nybegynder i greenies,  og vurderer at du har brug for lidt sødme, så smid et par friske dadler i til sidst. Det er med greenie som med alt andet mad, smag på den inden du serverer. Du kan også mikse alt det grønne med en sjat god æblejuice, når du skal nyde din greenie, hvis du syntes den har brug for lidt mere sødme eller har brug for at gøre den lidt tyndere. Du kan også gøre din greenie tyndere med plantemælk eller vand.

Smag dig frem. Hæld først din greenie i glasset når den smager lige nøjagtig som du allerbedst kan lide den.

Jeg drikker ofte greenie som en del af min morgenmad eller hvis jeg bliver lækkersulten mellem hovedmåltiderne. Hvis du har proteinpulver, kan du også ryste det i din greenie for at få et fuldt nærende måltid.

Greenie

Posted in: Drikke og smoothie, Mad med grønt, Opskrifter, Snack Tagged: ananas, bladgrønt, grønkål, gurkemeje, ingefær, persille, spinat

Greenie med kål

13. januar 2018 by Sund sans 2 Comments
Greenie med kål

Greenie med kål

For tiden viser TV2 programmet “Kan man spise sig rask” hvor bla. Umahro Cadogan fra Umahro • Food Can Change Your Life er med til at inspirere deltagerne med forskellige kroniske sygdomme til en ny livsstil.
Mon ikke vi er flere der bliver inspireret til at skrue op for grønsagsindtaget, efter udsendelsen tirsdag aften?
For jo, du kan spise dig til et liv med færre smerter, en bedre fordøjelse, smuk hud og mere energi.
Men at ændre sine vaner kræver at man øver sig.
Hvis du starter med denne grønne smoothie – også kaldet en Greenie, er du godt på vej mod at få de MINDST 600 gram grønsager som Sundhedsstyrelsen anbefaler vi spiser hver dag. Faktisk skal vi helst spise et kilo grønsager hver dag og det kan godt være lidt svært at tygge sig igennem.
Drik derfor denne Greenie som et supplement til dine hovedmåltider eller tilsæt 1 scoop proteinpulver og brug den som et komplet måltid. Proteinpulver med vanilje passer godt til denne her Greenie. Jeg bruger Plantforce Synergi Proteinpulver, da den er nem at shake eller blende ud i smoothies.
Denne grønne smoothie er lavet på basis af 350 gram dampet kål. Du kan med fordel dampe kål til 2 – 3 dage af gangen og pakke det i en pose med de øvrige ingredienser. Så er det nemt at smide indholdet fra posen i en blender med æblesaft og vand, og trykke på knappen. Så er der lækker, livgivende drik til resten af dagen.

  • 200 gram blomkål – dampet
  • 150 gram broccoli – dampet
  • 25 gram persille
  • 10 gram frisk ingefær
  • 15 gram citronskive øko
  • 3 friske dadler – ca 40 gram
  • 2 dl. god ufiltreret æblesaft fx Voelkel
  • 2 dl. vand

Blend alle ingredienserne til en blød smoothie. Server med isterninger eller fortynd med vand, til den konsistens du holder mest af.
Kan også laves kun på enten broccoli eller blomkål. Jeg har brugt dampet kål, fordi det er nemmere at fordøje, og fordi det får din smoothie til at smage mindre af kål. HUSK at hæld koldt vand på kålen lige efter den er tilberedt.

Portionen giver 2 – 3 glas.

Jeg har regnet på kalorieindholdet og 300 gram af denne drik giver ca 150 kalorier og  175 g grønsager.

Posted in: Drikke og smoothie, Opskrifter Tagged: æblejuice, blomkål, broccoli, citron, dadler, ingefær, persille

Persille drik eller grøn Cocio?

23. november 2017 by Sund sans Leave a Comment
Persille drik

Persille drik

Hvis du trænger til noget virkelig lækkert der også nærer dig, så prøv denne uberskønne, smukke persille drik, der både smager fortryllende og cremet og nærer dig helt ned på celleplan … og ja … den kan godt sammenlignes med en Cocio, bortset fra at den ernæringsmæssigt slår Cocio med flere længder.

… og så er det nemt …

  • ½ dl kerner – vælg mellem cashewnødder, hampefrø, mandler, sesamfrø, græskarkerner…. og bland gerne flere slags
  • 2 dl. koldt vand
  • 1 god håndfuld persille
  • 2 dadler
  • 3 – 4 cm. frisk gurkemeje kan udelades – skrælles og skæres i mindre stykker
  • Evt. isterninger

Blend først frø og koldt vand til en jævn plantemælk. Tilsæt resten af ingredienserne og blend igen. Jeg kan bedst lide at konsistensen er tynd, blender derfor 2 – 3 isterninger med til sidst.

Kom persilledrikken i et glas, evt. ekstra isterninger og nyd hver eneste mundfuld.

 

 

Posted in: Drikke og smoothie, Opskrifter Tagged: cashewnødder, dadler, frø, gurkemeje, hampefrø, kerner, mandler, nødder, persille

Når de voksne er alene hjemme

16. marts 2017 by Sund sans Leave a Comment
Rejer mm på fad

Rejer mm på fad

Vores børn er efterhånden nået en alder, hvor de enten er meget lidt hjemme eller er flyttet hjemmefra.

Når vi kommer til sidst på ugen og det skal være nemt og lidt lækkert, kan vi hurtigt blive enige om at de voksne, som nu er alene hjemme, har lyst til et reje fad, der bliver til en reje mad.

Det går i al sin enkelthed ud på at vi tager hinanden i hånden og traver ud i verden, måske bare i Brugsen, for at købe rejer, lidt grønne salater og en flaske hvidvin.

Vel hjemme igen, arrangerer vi salaterne, noget lidt tungere grønt, måske en håndfuld bær og nogle nødder sammen med rejer og en god mayonnaise på et stort fad.

Her har jeg brugt iceberg, vårsalat, rød snackpeber, blåbær, hakket persille, gulerødder og et par citron både. Så er der selvfølgelig også rejer og mayonnaise og de skønneste peanuts, som er ristede og usaltede og hjembragt af en god veninde fra Egypten.

Så er der dømt tændte stearinlys og stof servietter. Manden i mit liv spiser hvidt brød, jeg spiser glutenfrit brød. Manden i mit liv drikker hvidvin jeg drikker vandkefir. Alle er glade og der er dømt voksenhygge.

God week-end.

Rejemad på tallerken

Rejemad på tallerken

 

Posted in: Mad med grønt Tagged: blåbær, gulerødder, mayonnaise, peanuts, persille, rejer, salat, snakcpeber, vårsalat

Tomatsuppe med dampet fisk & persilleolie

21. marts 2016 by Sund sans Leave a Comment
Tomatsuppe med fisk og persilleolie

Tomatsuppe med fisk og persilleolie

En suppe med dampet fisk er altid skøn. Måske denne dejlige tomatsuppe kunne være en del af et påske måltid. Suppe og persilleolie kan laves i god tid og fisken skal kun have kort tid i ovnen.

Ca 1 kg. friske tomater

2 løg

1 – 2 rød peberfrugter

Ca 1 liter fond eller bouillon

1 dåse kokosmælk

2 – 3 spsk. mørk balsamico eddike

salt og peber

Rens, snit og svits alle grønsagerne i kokosolie i en stor gryde. Tilsæt fond/bouillon og lad simre i ca. 45 minutter. Blend og tilsæt eddike og kokosmælk. Smag til med salt og friskkværnet peber. Juster evt. konsistensen med fond/bouillon.

Fisk:

400 gram lys fisk uden ben

lidt olivenolie

salt

Læg fisken i et ildfast fad i et lag, kom en smule olivenolie henover og drys salt på. Sæt i ovn ved 180 grader og bag fisken til du kan skille fileterne med 2 gafler og du kan se fisken er gennembagt. Afhængig af fiskens tykkelse, tager det maks 5 – 10 minutter.

Persilleolie:

Skyl og afdryp en god håndfuld persille. Blend persillen med f.eks rapskimolie, jeg bruger stavblender i et højt blenderglas. Smag til med salt og evt. et fed presset hvidløg.

Posted in: Suppe Tagged: fisk, kokosmælk, persille, rød peber, tomater
1 2 Næste »

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall