• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

ingefær

Salat med spirede ris

22. april 2019 by Sund sans Leave a Comment
Spirede ris med bøf

De sidste uger har jeg lavet forsøg med spirede ris – eller vi kan også bare kalde det udblødte ris.

Jeg tager 1 dl. vilde ris (de sorte aflange ris) og skyller let, kommer dem i et glas og hælder koldt vand over. Lad glasset stå fremme i 8 – 16 timer.

Derefter skifter jeg vandet og stiller glasset med ris og vand i køleskabet. Der skal risene nu stå indtil du syntes de er bløde nok til at spise som de er. Det tager 2 – 3 dage, og de kan godt stå i længere tid, bare du skifter vandet hver dag. Risene skal ikke koges – deraf navnet spirede ris.

Det magiske er at hvert enkelt riskorn folder sig ud som en lille blomst – se billedet herunder.

spirede ris i vand

Spirede ris kan bruges som fyld i forskellige salater, men her har jeg brugt dem i en salat hvor jeg har mikset dem med noget sprødt, noget sødt og noget krydret.

Ved siden af steges et par gode bøffer, der skæres i mindre skiver og serveres ved siden af salaten eller bruges som topping på salaten.

Spirede ris med bøf

  • 2 – 4 gulerødder skåret i meget tynde skiver på et mandolinjern
  • 1 æbler i små fine skiver
  • 2 – 3 spsk. finthakket mynte
  • 2 – 4 cm. finthakket ingefær

Dressing af:

  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 – 2 spsk. god lys balsamisk eddike
  • evt. 1 spsk. flydende honning

Det hele rystes/piskes godt sammen og vendes i salaten.

Hvis du er vild med citron så pres og lidt citronsaft henover og fintrevet skal af ½ øko citron.

Til at toppe salaten med har jeg brugt:

  • 1 forårsløg i skrå skiver
  • en håndfuld frisk blåbær
  • en lille håndfuld ristede og grofthakkede cashewnødder
  • et par gode møre bøffer
  • og som altid … salt & nogle vrid fra en peberkværn

Vi havde også lidt gedefeta, så det kom også med på bordet.

Spirede ris med feta

Næsten igennem hele måltidet fik jeg syltede rødløg til de sidste bidder, det smagte helt forrygende og kan varmt anbefales.

Spirede ris med rødløg

Posted in: Glutenfrit, Mad med grønt, Opskrifter Tagged: æble, blåbær, forårsløg, gulelrødder, ingefær, mynte, ris, spirede ris, vilde ris

Gurkemeje latte, turmeric latte, golden latte …

4. januar 2019 by Sund sans Leave a Comment
Golden latte

Golden latte

Kært barn har mange navne og min store datter har gjort mig opmærksom på at denne lækre sag er hip, så sådan én skal da med på bloggen.

Forbered dig på en krydret, sød, cremet drik hvor ingefæren brænder en lille smule igennem. Hvis du vil have en drik der er mindre cremet, tilsætter du bare lidt mere vand.

Når det bliver køligere udenfor, og sneen eventuelt daler smukt ned fra himlen er denne dejlige varmende, antiinflammatoriske drik helt perfekt.

Mængden passer til en person.

  • 1 dl. kokosmælk
  • 2 dl. vand
  • ½ tsk. stødt gurkemeje eller 1 – 2 spsk. fintrevet frisk gurkemeje
  • et vrid med peberkværnen
  • ½ – 1 tsk. fintrevet frisk ingefær

Blend det hele sammen og varm det derefter op til kogepunktet i en lille gryde, lad det gerne trække i nogle minutter. Si latten ned i et glas og nyd mens du ser sneen drysser stille ned og gør verden hvid.

 

Posted in: Drikke og smoothie, Opskrifter, Sødt Tagged: gurkemeje, ingefær, kokosmælk

Greenie poser

30. december 2018 by Sund sans Leave a Comment
Greenie poser

Greenie poser

På denne smukke dag med blå himmel og solskin har jeg ryddet julepynten væk og gjort klar til at fejre nytår med gode venner.

Men der har også været tid til at forberede greenie poser, fordi jeg i juledagene har savnet at kunne tilberede en hurtig greenie. Især på de dage hvor indtaget af glögg og brunkager har overskredet mængden af anbefalet daglig tilførsel.

Sådan gør jeg:

  • 1 pose grønkål
  • økocitron
  • frisk ingefær
  • evt. bladselleri

Grønkålen ribbes, trækkes i mindre stykker og skylles.

Kom grønkålen i en gryde og overhæld den med kogende vand så vandet dækker. Lad det trække i et minuts tid. Si vandet fra og overhæld kålen med koldt vand. Lad grønkålen dryppe godt af.

Fordel den dampede grønkål i poser med ca 50 gram grønkål, ½ skive økocitron, et stykke frisk ingefær på størrelse med din tommeltot og evt. 1/3 stængel bladselleri. Det bliver til ca 100 gram i alt.

Kom poserne i fryseren.

Når du får lyst til en hurtig greenie kommer du følgende i en god blender:

  • 1 dl. god æblejuice
  • indholdet af en greenie-pose
  • 1½ spsk. proteinpulver – jeg bruger Plantforce synergi  proteinpulver med vaniljesmag – den søder dejligt og gør at din greenie kan bruges som et måltid
  • evt. ½-1 dl. vand til at justere tykkelsen
  • 3-4 isterninger

Blend det hele grundigt, hæld op i et stort glas og brug det som et måltid. Det mætter i 3 – 4 timer. Jeg får ofte en greenie som morgenmad.

Hvis jeg har en rest salat, persille, dampet broccoli eller lignende kan jeg godt finde på at supplere med det når jeg blender. Det er blot win – win og flere grønsager indenbords.

 

Posted in: Drikke og smoothie, Først på dagen, Opskrifter Tagged: citron, greenie, grønkål, ingefær, plantforce, proteinpulver

Grønkålsråkost så englene synger

19. marts 2018 by Sund sans Leave a Comment
Grønkåssalat i foodprocesser

Grønkåssalat i foodprocesser

Denne lækre grønkålsråkost tager altid kegler. Den er lige præcis så smagfuld og lækker at tygge på, så der ryger store mængder af de grønne sager indenbords. At den så også er velegnet til at lave til flere dage er jo bare win-win, en rigtig lækker food-prepper salat. Og så er det nemt med en food-processor.

  • 4 store grønkålsblade – skylles og ribben tages ud
  • en håndfuld mandler
  • 1 – 2 æbler uden æblehus i store stykker
  • frisk ingefær, skrællet cirka størrelse som yderste led af en tommeltot
  • en skive økocitron

Kom det hele i en food-processoer med knivindsats. Kør til alt er findelt.

Grønkålssalat hakket

Hæld salaten ud i en skål og smag til om den mangler ekstra citronsaft og skal, ingefær og eventuel lidt sødme.

Grønkålssalat smages til

Hvis du syntes salaten skal være lidt mere juicy kan du komme koldpresset rapsKIMolie og lys balsamisk eddike, smagt til med lidt ahornsirup hen over salaten. Du kan også give den lille drys salt, hvilket vil trække saften ud af kål og æbler.

Når grønkålssalaten serveres er det lækkert at drysse med rosiner eller andet tørret frugt.

Grønkålssalat på tallerken

 

 

Posted in: Opskrifter, Salat Tagged: æble, citron, grønkål, ingefær, mandler

Greenie igen igen

24. februar 2018 by Sund sans Leave a Comment
Greenie grønsager

Jeg har fået en rigtig monster blender.

En Wilfa Raw Fuel som kan blende rødbeder, gulerødder, og diverse andre grønne sager til lækre fløjlsbløde drikke. Den er også suveræn til at lave mælk af nødder, frø og kerner. Derfor prøver jeg mig frem igen og igen for at finde lige nøjagtig den drik, jeg syntes fungerer allerbedst.

Og øvelse gør mester…. nu er den ved at være der.

Greenie grønsager

De fleste af de grønsager du ser her, er indholdet af vores grønsagsskuffe, der trængte til at blive brugt. Der er grønkål, persille, spinat som det grønne, ananas som sødme og ekstra smag fra frisk ingefær og gurkemeje. Og så er det hele blendet på en hjemmelavet  hampefrø mælk. Du kan også bruge andre nødder, frø eller kerner. Eller blende på juice eller vand.

Start med at lave hampefrø mælken ved at blende ½ dl. hampefrø med ca 2 dl. vand og kom derefter dine grønsager og frugt i blenderen, blend til drikken er helt fløjlsblød. Voila, det var da nemt.

Denne mængde giver cirka en liter greenie. Smag din greenie til (se nedenfor) og nyd straks et stort glas tilsat 3 -4 isterninger.

Kom  resten i glasflasker, opbevar på køl og nyd det hen over de næste 1 – 2 dage.

Hvis du er nybegynder i greenies,  og vurderer at du har brug for lidt sødme, så smid et par friske dadler i til sidst. Det er med greenie som med alt andet mad, smag på den inden du serverer. Du kan også mikse alt det grønne med en sjat god æblejuice, når du skal nyde din greenie, hvis du syntes den har brug for lidt mere sødme eller har brug for at gøre den lidt tyndere. Du kan også gøre din greenie tyndere med plantemælk eller vand.

Smag dig frem. Hæld først din greenie i glasset når den smager lige nøjagtig som du allerbedst kan lide den.

Jeg drikker ofte greenie som en del af min morgenmad eller hvis jeg bliver lækkersulten mellem hovedmåltiderne. Hvis du har proteinpulver, kan du også ryste det i din greenie for at få et fuldt nærende måltid.

Greenie

Posted in: Drikke og smoothie, Mad med grønt, Opskrifter, Snack Tagged: ananas, bladgrønt, grønkål, gurkemeje, ingefær, persille, spinat

Vintersuppe

22. januar 2018 by Sund sans Leave a Comment
Vintersuppe

Vintersuppe

 

Denne suppe er genial. Den er fyldt med skønne grønsager, smager fantastisk, den kan forberedes så du har  til flere dage og så er den sund og lav på kalorier. Og husk så lige at den OGSÅ er boostet med antioxidanter fra både grønsager, gurkemeje og ingefær.

Tænk den som en grundsuppe, som du supplerer med det topping du har til rådighed, når suppen skal spises. Nemt og lækkert, ingen madspild.

Først laver du grundsuppen af følgende:

  • 200 gram løg i både – det er et stort løg
  • 200 gram gulerødder skåret i mundrette stykker – det er en kæmpe stor gulerod
  • 100 gram rød peber  i firkanter- det er ca ½ rød peber evt. mindre
  • 125 gram broccoli  delt i mindre buketter- det er ca 1/3 af en broccoli
  • 200 gram squash  skåret i firkanter-  det er ca en halv squash
  • et kæmpe stort hvidløg eller to små
  • 1 stor tsk. kokosolie uden smag
  • 1 tsk. gurkemeje
  • fintrevet ingefær efter smag – vær varsom her – jeg brugte ca 1 tsk. og det var super lækkert
  • ca 7 dl. væske  – jeg brugte 2 dl. fond og 5 dl. bouillion
  • evt. 25 gram piskefløde  – det svarer til ca 1/4 dl. Kan erstattes med kokosmælk eller soyafløde

Start med at ordne grønsagerne.

Smelt kokosolien og svits gurkemejen varsomt i et lille minuts tid. Tilsæt løg i både, svits ca 1-2 minutter, kom gulerødder i gryden og svits igen. Nu tilsættes rød peber og der svitses yderligere et minuts tid. Kom så væsken/suppe/fond/bouillion over grønsagerne og lad det simre i 5 – 10 minutter. Når gulerødderne er knapt møre tilsættes broccoli buketter og squash, og suppen koges op i ca 1 minut til broccoli buketterne er knapt møre.

Smag suppen til med fløde (eller andet der gør suppen cremet), knust hvidløg og fintrevet ingefær. Samt selvfølgelig salt og peber.

Når suppen serveres top med fx:

  • Resterne af lidt kylling i mindre stykker
  • Resterne af en bøf i mindre tern
  • Kogte bønner eller kikærter
  • Hakket persille

… jeg brugte resterne af en oksemørbrad og smørstegte østershatte … yummie….

 

 

 

 

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter, Suppe Tagged: broccoli, gulerødder, gurkemeje, hvidløg, ingefær, løg

Greenie med kål

13. januar 2018 by Sund sans 2 Comments
Greenie med kål

Greenie med kål

For tiden viser TV2 programmet “Kan man spise sig rask” hvor bla. Umahro Cadogan fra Umahro • Food Can Change Your Life er med til at inspirere deltagerne med forskellige kroniske sygdomme til en ny livsstil.
Mon ikke vi er flere der bliver inspireret til at skrue op for grønsagsindtaget, efter udsendelsen tirsdag aften?
For jo, du kan spise dig til et liv med færre smerter, en bedre fordøjelse, smuk hud og mere energi.
Men at ændre sine vaner kræver at man øver sig.
Hvis du starter med denne grønne smoothie – også kaldet en Greenie, er du godt på vej mod at få de MINDST 600 gram grønsager som Sundhedsstyrelsen anbefaler vi spiser hver dag. Faktisk skal vi helst spise et kilo grønsager hver dag og det kan godt være lidt svært at tygge sig igennem.
Drik derfor denne Greenie som et supplement til dine hovedmåltider eller tilsæt 1 scoop proteinpulver og brug den som et komplet måltid. Proteinpulver med vanilje passer godt til denne her Greenie. Jeg bruger Plantforce Synergi Proteinpulver, da den er nem at shake eller blende ud i smoothies.
Denne grønne smoothie er lavet på basis af 350 gram dampet kål. Du kan med fordel dampe kål til 2 – 3 dage af gangen og pakke det i en pose med de øvrige ingredienser. Så er det nemt at smide indholdet fra posen i en blender med æblesaft og vand, og trykke på knappen. Så er der lækker, livgivende drik til resten af dagen.

  • 200 gram blomkål – dampet
  • 150 gram broccoli – dampet
  • 25 gram persille
  • 10 gram frisk ingefær
  • 15 gram citronskive øko
  • 3 friske dadler – ca 40 gram
  • 2 dl. god ufiltreret æblesaft fx Voelkel
  • 2 dl. vand

Blend alle ingredienserne til en blød smoothie. Server med isterninger eller fortynd med vand, til den konsistens du holder mest af.
Kan også laves kun på enten broccoli eller blomkål. Jeg har brugt dampet kål, fordi det er nemmere at fordøje, og fordi det får din smoothie til at smage mindre af kål. HUSK at hæld koldt vand på kålen lige efter den er tilberedt.

Portionen giver 2 – 3 glas.

Jeg har regnet på kalorieindholdet og 300 gram af denne drik giver ca 150 kalorier og  175 g grønsager.

Posted in: Drikke og smoothie, Opskrifter Tagged: æblejuice, blomkål, broccoli, citron, dadler, ingefær, persille

Skru op for grønsagerne

2. januar 2018 by Sund sans Leave a Comment
Rød spidskål med blåbær og mandariner

Så er det hverdag igen efter en dejlig juleferie.

Det betød at vores grønsagsskuffe trængte til et kærligt eftersyn efter jule og nytårsmaden.

Jeg har derfor gjort kort proces og food-preppet det der lå på køl. Det kom der disse tre lækre slags tilbehør ud af. Win win, intet madspild og vi har nemme grønsager de næste par dage.

Her er det gulerødder, rød snackpeber, en rest hvidkål og ½ squash der er svitset i kokosolie og gurkemeje. Det er efterfølgende smagt til med lidt soya.

Grønt i gryde

Så er det et rødt spidskål der er strimlet og overhældt med kogende vand. Lad det trække i vandet i 1 minuts tid, si vandet fra og overhæld med koldt vand. Her har jeg mikset kålen med mandariner og blåbær Det hele er marineret i en citron/olie/ahornsirup dressing og til allersidst en smule fintrevet frisk ingefær henover. Smag dig frem.

Rød spidskål med blåbær og mandariner
… og så er det såmænd bare dampet broccoli. Del i mindre buketter, kom det i kogende letsaltet vand og damp i ca 1 minut. HÆLD KOLDT VAND over med det samme. Broccolien er god i madpakker, som fyld i en grønsagstærte, som pynt på pålæg….. eller spis det naturel….

Broccoli dampet


Må det blive et godt NYT ÅR fyldt med grønsager.

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter, Salat Tagged: blåbær, broccoli, gulerødder, hvidkål, ingefær, mandariner, rød spidskål, rødpeber, squash

Efterårs smoothie

27. september 2017 by Sund sans Leave a Comment
Rødbedesmoothie

Jeg er vild med smoothies. Det er en supernem måde at få en masse sunde grønsager på. Brug smoothies som det grønne til din morgenmad, eller som tilbehør til din frokost.

Personligt er jeg mest vild med kolde smoothies der ikke er for tykke.

Leg med smag, farver og ikke mindst konsistens.

Prøv dig frem det er nemme end du tror.

Rødbedesmoothie

Posted in: Drikke og smoothie, Først på dagen, Mad med grønt, Opskrifter Tagged: ingefær, jordbær, plantemælk, rødbeder

Smoothie eller rødgrød med fløde?

3. juli 2017 by Sund sans Leave a Comment
Smoothie med rødbede

Smoothie med rødbede

Start din dag med en lækker grønsags smoothie og få energi til resten af dagen. Kunsten er at få balance mellem grønsager og frugt så smoothien smager himmelsk og dit blodsukker forbliver stabilt. Det er lykkedes rigtigt fint her.

Blend følgende:
1 stor gulerod
1 lille rødbede
1 æble
5 frosne jordbær
1 skive citron uden skal
1 stykke ingefær størrelse som en vindrue
Vand
Isterninger

Kom det hele i blenderen og blend i ca 2 minutter. Juster konsistens med vand og kom isterninger i når du drikker.

Jeg kan bedst lide min smoothie tynd så justerer nogle gange med lidt mandelmælk eller anden plantemælk. Jeg drikker min smoothie som en del af min morgenmad.

Hvis du har brug for mere mæthed, kan du shake din røde smoothie med proteinpulver. Her kan jeg varmt anbefale Plant Force proteinpulver med vaniljesmag.

Til jer der godt kan lide piskefløde … prøv at blend til en tyk grød og spis den kold med lidt piskefløde på toppen, evt. pisket som flødeskum.

Smoothie som rødgrød

Posted in: Drikke og smoothie, Først på dagen, Mad med grønt, Sødt Tagged: æble, gulerod, ingefær, jordbær, rødbeder
1 2 Næste »

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall