• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

løg

Kyllingedeller med grønsager uden mel

26. januar 2020 by Sund sans Leave a Comment
Kyllingedeller en overskåret delle

Kyllingefars med grønsager

Jeg kan godt lide at lave et dejlig stor portion kyllingefrikadeller som bliver saftige og smagfulde, når jeg rører blendede grønsager i farsen.

Her har jeg brugt:

  • 800 gram hakket kylling
  • 1 hel rød peber
  • en god håndfuld persille
  • et løg skåret i kvarte
  • 3-4 fed hvidløg
  •  1 æg

Æg, løgene og grønsager køres til flydende mos i en blender og røres i farsen sammen med 2 – 3 tsk havsalt og godt med friskkværnet peber.

Her ser I hvordan det ser ud når kyllingefarsen blandes med de blendede grønsager

Lad farsen stå og trække i en halv times tid, hvor du rører i den 2 – 4 gange undervejs.

Når farsen står og trækker, bliver den så fast, at du kan tilberede frikadellerne uden du behøver at komme mel i farsen.

Varm en blanding af olie og smør op på en pande og forsteg frikadeller i den ønskede størrelse. Steg dem lige præcis så lang tid, at de er faste nok til at blive flyttet over på en bageplade med bagepapir.

Når du er færdig med at forme og forstege kyllingefrikadellerne, sættes pladen i en varm ovn på 200 grader varmluft, hvor frikadellerne færdigsteges i cirka 10 minutter. Dellerne er færdige når de er faste, når du trykker på dem.

kyllingedeller på bagepladen

Nydes med lige præcis de grønsager du har lyst til.

Vi fik grønkålsråkost og bagte rødbeder og søde kartofler til vores og det smagte RET godt.

Kyllingedeller på tallerken - foto 4

Gem resten af kyllingefrikadellerne til nem morgenmad, madpakker, en omgang aftensmad mere eller frys dem til en anden gang det skal være nemt.

De færdige frikadeller holder sig fint i 5 – 6 dage på køl.

Sådan ser de færdige kyllingedeller ud:

Kyllingedeller en overskåret delle

 

 

 

Posted in: Glutenfrit, Mad med grønt, Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter Tagged: hvidløg, kyllingefars, løg, persille, rød peber

Græsk omelet med agurk, feta og løg

14. januar 2020 by Sund sans Leave a Comment
Omelet

Omelet

Her har jeg ladet mig inspirere af ingredienserne i en græsk salat og overført dem til en omelet. Det betyder at æggemassen er foldet om agurk, fetaost og løg og så er den krydret med oregano. Hvis jeg havde haft nogle tomater, ville jeg også have smidt at par skiver af dem i.

Sådan gør du:

  • 2 æg
  • salt & peber
  • 2 tsk god olivenolie
  • Lidt krydderi – jeg har brugt 1 tsk oregano og 1 tsk gurkemeje
  • En stor skive løg
  • Smuldret feta ca 30 – 40 gram
  • 6 – 8 skiver agurk

Pisk æggene sammen, kom lidt salt og peber i og varm fedtstoffet op på en lille pande. Svits krydderierne let og kom æggemassen på panden.

Jeg bruger altid en pandekagepande når jeg laver omelet,  da den har en perfekt størrelse til en omelet.

Lad æggemassen blive lige netop fast, den skal stadig være flydende i overfladen. Kom smuldret feta, løg og agurkeskiver på den ene halvdel af omeletten. Fold omeletten og varm den godt igennem i et par minutter.

Server med en salat med grønne grønsager (fx ruccola, persille, grøn peber, hjertesalat) og sprøde æblebåde. Kom lidt olie og eddike over salaten, sammen med lidt flagesalt og et vrid med peberkværnen.

Jeg spiser ofte omelet til morgenmad, men det er selvfølgelig også skønt både som frokost og som nem aftensmad.

 

Posted in: Først på dagen, Opskrifter Tagged: agurk, æg, feta, løg

Vintersuppe

22. januar 2018 by Sund sans Leave a Comment
Vintersuppe

Vintersuppe

 

Denne suppe er genial. Den er fyldt med skønne grønsager, smager fantastisk, den kan forberedes så du har  til flere dage og så er den sund og lav på kalorier. Og husk så lige at den OGSÅ er boostet med antioxidanter fra både grønsager, gurkemeje og ingefær.

Tænk den som en grundsuppe, som du supplerer med det topping du har til rådighed, når suppen skal spises. Nemt og lækkert, ingen madspild.

Først laver du grundsuppen af følgende:

  • 200 gram løg i både – det er et stort løg
  • 200 gram gulerødder skåret i mundrette stykker – det er en kæmpe stor gulerod
  • 100 gram rød peber  i firkanter- det er ca ½ rød peber evt. mindre
  • 125 gram broccoli  delt i mindre buketter- det er ca 1/3 af en broccoli
  • 200 gram squash  skåret i firkanter-  det er ca en halv squash
  • et kæmpe stort hvidløg eller to små
  • 1 stor tsk. kokosolie uden smag
  • 1 tsk. gurkemeje
  • fintrevet ingefær efter smag – vær varsom her – jeg brugte ca 1 tsk. og det var super lækkert
  • ca 7 dl. væske  – jeg brugte 2 dl. fond og 5 dl. bouillion
  • evt. 25 gram piskefløde  – det svarer til ca 1/4 dl. Kan erstattes med kokosmælk eller soyafløde

Start med at ordne grønsagerne.

Smelt kokosolien og svits gurkemejen varsomt i et lille minuts tid. Tilsæt løg i både, svits ca 1-2 minutter, kom gulerødder i gryden og svits igen. Nu tilsættes rød peber og der svitses yderligere et minuts tid. Kom så væsken/suppe/fond/bouillion over grønsagerne og lad det simre i 5 – 10 minutter. Når gulerødderne er knapt møre tilsættes broccoli buketter og squash, og suppen koges op i ca 1 minut til broccoli buketterne er knapt møre.

Smag suppen til med fløde (eller andet der gør suppen cremet), knust hvidløg og fintrevet ingefær. Samt selvfølgelig salt og peber.

Når suppen serveres top med fx:

  • Resterne af lidt kylling i mindre stykker
  • Resterne af en bøf i mindre tern
  • Kogte bønner eller kikærter
  • Hakket persille

… jeg brugte resterne af en oksemørbrad og smørstegte østershatte … yummie….

 

 

 

 

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter, Suppe Tagged: broccoli, gulerødder, gurkemeje, hvidløg, ingefær, løg

Kyllinge deller med linser

5. april 2016 by Sund sans Leave a Comment
Deller med linser og salater set fra top

Deller med linser med salater

Kød indeholder protein og fedt men ingen fibre. Hvis du kommer kogte linser i din frikadellefars får du fibre i dellerne og du får flere deller ud af portionen og så smager det oven i købet godt.

Sådan gjorde jeg:

400 g hakket kyllingekød – eller andet hakket fars

1 finthakket løg

1 fed hvidløg – presset

Knapt 100 gram kogte linser f.eks. Beluga eller Puy Linser. Det svarer til ca 5o gram ukogte

1 æg

1 tsk. salt

friskkværnet peber

Hvis du ikke har en rest kogte linser, så start med at koge linserne efter anvisningen på posen. Når jeg anbefaler Beluga eller Puy linser er det fordi de er faste i konsistensen. Andre linser kan have en melet konsistens, som jeg ikke syntes klæder de færdige frikadeller.

Rør alle ingredienserne sammen, som i almindelige frikadeller og steg dem på panden i smagsneutral kokosolie eller smør.

Deller med linser på pande

Jeg serverede dellerne med to forskellige salater til. Den ene salat lavet af fintsnittet spidskål, æble i tern og revet rødbede. Den anden med en grøn salat med appelsin, rødløg og sorte oliven. Vi fik også kogt quinoa og en dressing lavet af kokosyoghurt smagt til med hvidløg.

Også dejlige i madpakken.

Deller med linser og salater set fra top

Posted in: Mad med grønt, Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter Tagged: hakket kød, hvidløg, linser, løg

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall