• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

hvidløg

Kyllingedeller med grønsager uden mel

26. januar 2020 by Sund sans Leave a Comment
Kyllingedeller en overskåret delle

Kyllingefars med grønsager

Jeg kan godt lide at lave et dejlig stor portion kyllingefrikadeller som bliver saftige og smagfulde, når jeg rører blendede grønsager i farsen.

Her har jeg brugt:

  • 800 gram hakket kylling
  • 1 hel rød peber
  • en god håndfuld persille
  • et løg skåret i kvarte
  • 3-4 fed hvidløg
  •  1 æg

Æg, løgene og grønsager køres til flydende mos i en blender og røres i farsen sammen med 2 – 3 tsk havsalt og godt med friskkværnet peber.

Her ser I hvordan det ser ud når kyllingefarsen blandes med de blendede grønsager

Lad farsen stå og trække i en halv times tid, hvor du rører i den 2 – 4 gange undervejs.

Når farsen står og trækker, bliver den så fast, at du kan tilberede frikadellerne uden du behøver at komme mel i farsen.

Varm en blanding af olie og smør op på en pande og forsteg frikadeller i den ønskede størrelse. Steg dem lige præcis så lang tid, at de er faste nok til at blive flyttet over på en bageplade med bagepapir.

Når du er færdig med at forme og forstege kyllingefrikadellerne, sættes pladen i en varm ovn på 200 grader varmluft, hvor frikadellerne færdigsteges i cirka 10 minutter. Dellerne er færdige når de er faste, når du trykker på dem.

kyllingedeller på bagepladen

Nydes med lige præcis de grønsager du har lyst til.

Vi fik grønkålsråkost og bagte rødbeder og søde kartofler til vores og det smagte RET godt.

Kyllingedeller på tallerken - foto 4

Gem resten af kyllingefrikadellerne til nem morgenmad, madpakker, en omgang aftensmad mere eller frys dem til en anden gang det skal være nemt.

De færdige frikadeller holder sig fint i 5 – 6 dage på køl.

Sådan ser de færdige kyllingedeller ud:

Kyllingedeller en overskåret delle

 

 

 

Posted in: Glutenfrit, Mad med grønt, Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter Tagged: hvidløg, kyllingefars, løg, persille, rød peber

One pot pasta med oksekødspølser og tomat – alt i en gryde – meget nem aftensmad

6. januar 2019 by Sund sans Leave a Comment
One pot på tallerken

One pot på tallerken

Begrebet one pot pasta dækker over at du tilbereder alt i én gryde og på én gang. Det er nemt at lade pastaen simre i tomatsovsen og fremgangsmåden giver plads til at lege lidt med forskellige ingredienser efter hvad man har til rådighed.

Jeg har prøvet lidt forskellige ingredienser og er kommet frem til at disse mængder fungerer super godt til et nemt og hurtigt måltid.

  • 1 ds./lille karton hakkede tomater
  • 10 små tomater i kvarte
  • 1 – 2 løg finthakket
  • 1 lille grofrevet squash
  • 1 god håndfuld persille eller anden frisk krydderurt
  • 2 – 3 fed hvidløg finthakket
  • 1 tsk. tørret basilikum eller oregano
  • 2 spsk. olivenolie
  • evt. ½ tsk. chili flager
  • 350 gram pastaskruer
  • 3 – 4 gode pølser fra Hanegal – jeg har brugt oksekødspølser her
  • 7 dl. bouillion
  • 1 tsk. salt

Kom det hele i en god stor gryde og bring det i kog. Rør i gryden så pastaen ikke klumper sammen. Lad det simre i 10 – 12 minutter til pastaen er mør. Tilsæt evt. lidt ekstra vand/boullion undervejs, så det ikke brænder på.

One pot i gryde

Smag til med ekstra salt og friskkværnet peber og server din one pot pasta med en grøn salat, friskrevet parmesan og eventuel en hjemmelavet cremefraiche dressing med dild. Da jeg netop havde kogt kikærter, kom der også en portion af dem på bordet.

One pot tilbehør

 

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter Tagged: hvidløg, parmesan, pasta, persille, pølser, tomat

Godt til brødet med rejer og edamamebønner

12. marts 2018 by Sund sans Leave a Comment

Hvis du heller ikke vil spise alt for meget kødpålæg er det godt med nogle lækre, sunde og nemme alternativer. De kommer her.

Øverst er det en spread lavet af edamame bønner og nederst en rejesalat vendt med lækre sprøde grønsager.

Jeg kan godt lide det ovenpå brød eller rullet ind i en tynd pandekage lavet på et pisket æg.

Til edamame spread har jeg brugt:

  • 200 gram edamame bønner
  • 1 fed hvidløg
  • saft og fintrevet skal af knapt en halv citron
  • 2 spsk. jomfru oliven olie
  • havsalt

Kog edamame bønnerne i et par minutter og overhæld med koldt vand. Hæld vandet væk og blend dem med resten af ingredienserne i en foodprocessor. Smag til med salt.

Til rejefyld – rejesalat, du bestemmer selv hvad det skal hedde hjemme hos dig, har jeg brugt:

  • 30 gram soya-yoghurt fra Sojade, hvis du bruger mælkeprodukter kan det erstattes med fx cremefraice
  • 1 stor tsk. øko mayo
  • 50 gram agurk i små tern
  • 50 gram groftrevet gulerod
  • 100 gram godt afdryppede rejer eller rejer fra frost
  • evt. salt og peber

Rør yoghurt med mayonnaise og tilsæt derefter grønsager og rejer. Hvis du bruger rejer i lage, skal du smage på rejesalaten inden du evt. tilsætter salt, da det er svært at få lagen afdryppet helt og den kan godt salte lidt.

 

 

 

 

Posted in: Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter Tagged: agurk, edamamebønner, gulerød, hvidløg, rejer

Vintersuppe

22. januar 2018 by Sund sans Leave a Comment
Vintersuppe

Vintersuppe

 

Denne suppe er genial. Den er fyldt med skønne grønsager, smager fantastisk, den kan forberedes så du har  til flere dage og så er den sund og lav på kalorier. Og husk så lige at den OGSÅ er boostet med antioxidanter fra både grønsager, gurkemeje og ingefær.

Tænk den som en grundsuppe, som du supplerer med det topping du har til rådighed, når suppen skal spises. Nemt og lækkert, ingen madspild.

Først laver du grundsuppen af følgende:

  • 200 gram løg i både – det er et stort løg
  • 200 gram gulerødder skåret i mundrette stykker – det er en kæmpe stor gulerod
  • 100 gram rød peber  i firkanter- det er ca ½ rød peber evt. mindre
  • 125 gram broccoli  delt i mindre buketter- det er ca 1/3 af en broccoli
  • 200 gram squash  skåret i firkanter-  det er ca en halv squash
  • et kæmpe stort hvidløg eller to små
  • 1 stor tsk. kokosolie uden smag
  • 1 tsk. gurkemeje
  • fintrevet ingefær efter smag – vær varsom her – jeg brugte ca 1 tsk. og det var super lækkert
  • ca 7 dl. væske  – jeg brugte 2 dl. fond og 5 dl. bouillion
  • evt. 25 gram piskefløde  – det svarer til ca 1/4 dl. Kan erstattes med kokosmælk eller soyafløde

Start med at ordne grønsagerne.

Smelt kokosolien og svits gurkemejen varsomt i et lille minuts tid. Tilsæt løg i både, svits ca 1-2 minutter, kom gulerødder i gryden og svits igen. Nu tilsættes rød peber og der svitses yderligere et minuts tid. Kom så væsken/suppe/fond/bouillion over grønsagerne og lad det simre i 5 – 10 minutter. Når gulerødderne er knapt møre tilsættes broccoli buketter og squash, og suppen koges op i ca 1 minut til broccoli buketterne er knapt møre.

Smag suppen til med fløde (eller andet der gør suppen cremet), knust hvidløg og fintrevet ingefær. Samt selvfølgelig salt og peber.

Når suppen serveres top med fx:

  • Resterne af lidt kylling i mindre stykker
  • Resterne af en bøf i mindre tern
  • Kogte bønner eller kikærter
  • Hakket persille

… jeg brugte resterne af en oksemørbrad og smørstegte østershatte … yummie….

 

 

 

 

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter, Suppe Tagged: broccoli, gulerødder, gurkemeje, hvidløg, ingefær, løg

Kyllinge deller med linser

5. april 2016 by Sund sans Leave a Comment
Deller med linser og salater set fra top

Deller med linser med salater

Kød indeholder protein og fedt men ingen fibre. Hvis du kommer kogte linser i din frikadellefars får du fibre i dellerne og du får flere deller ud af portionen og så smager det oven i købet godt.

Sådan gjorde jeg:

400 g hakket kyllingekød – eller andet hakket fars

1 finthakket løg

1 fed hvidløg – presset

Knapt 100 gram kogte linser f.eks. Beluga eller Puy Linser. Det svarer til ca 5o gram ukogte

1 æg

1 tsk. salt

friskkværnet peber

Hvis du ikke har en rest kogte linser, så start med at koge linserne efter anvisningen på posen. Når jeg anbefaler Beluga eller Puy linser er det fordi de er faste i konsistensen. Andre linser kan have en melet konsistens, som jeg ikke syntes klæder de færdige frikadeller.

Rør alle ingredienserne sammen, som i almindelige frikadeller og steg dem på panden i smagsneutral kokosolie eller smør.

Deller med linser på pande

Jeg serverede dellerne med to forskellige salater til. Den ene salat lavet af fintsnittet spidskål, æble i tern og revet rødbede. Den anden med en grøn salat med appelsin, rødløg og sorte oliven. Vi fik også kogt quinoa og en dressing lavet af kokosyoghurt smagt til med hvidløg.

Også dejlige i madpakken.

Deller med linser og salater set fra top

Posted in: Mad med grønt, Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter Tagged: hakket kød, hvidløg, linser, løg

Oliven tapenade

31. januar 2016 by Sund sans 1 Comment
Persilleolie, tapenade, granatæblekerner

Persilleolie, tapenade, granatæblekerner

Brug tapenaden som en del af et tapasbord, smør det i en sandwich. Tapenaden vil også give god smag og se smukt ud, drysset på en salat eller en suppe.

Tapenaden kan lige anes til højre i billedet.

Så nemt er det:

  • 2 dl. sorte oliven uden sten
    1 – 2 fed hvidløg
    1 spsk. kapers
    1 god skvis olivenolie

Det hele blendes med stavblender eller i en minihakker.

Posted in: Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter Tagged: hvidløg, kapers, oliven, olivenolie

Persille olie

31. januar 2016 by Sund sans Leave a Comment
Persilleolie, tapenade, granatæblekerner

Persilleolie, tapenade, granatæblekerner

Persilleolie kan dryppes i en cremet lys suppe, kan vendes en pasta, eller bruges  som ekstra smag på en bolle med ost eller spegepølse eller…..

Nederst til venstre i billedet

  • 25 gram persille
  • 1 dl. rapskimolie – koldpresset
  • evt. hvidløg

Det hele blendes med stavblender i en høj beholder

Posted in: Mad med grønt, Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter Tagged: hvidløg, persille

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall