• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

cacao

Romkugler – med en dejlig syndig smag

4. juli 2019 by Sund sans Leave a Comment
Romkugler

Romkugler

Mine romkugler er fyldt med fibre, sundt fedt, de giver god mæthed og tilfredsstiller til fulde en sød tand, og så syntes jeg de er nemme at lave, så kast dig endelig ud i projektet.

  • 2½ dl. blandede nødder, frø og kerner – brug hvad du har
  • 2½ dl. kogte sorte bønner / eller sorte bønner fra dåse
  • 2 dl. dadler

Blend først disse 3 ting sammen i en foodprocesser ved hjælp af knivindsatsen.

Hæld massen ud i en skål og ælt resten af ingredienserne i med hænderne.

  • ½ dl. kokosolie med smag eller samme mængde smør -nemmest hvis fedtstoffet er smeltet
  • ½ dl. raw cacao – hvis du bruger almindelig cacao kan du sætte mængden lidt ned – smag dig frem
  • 12 – 15 dråber Rom aroma – jeg kan bare bedst lide Rom aromaen fra Urtegaarden. Den kan du se lige her

De sidste tre ting er valgfrie:

  • ½ dl. proteinpulver – her har jeg brugt Valleprotein som er smagsneutral – giver mæthed
  • 1 spsk. hampefrø – kan udelades men er med til at give en bred proteinprofil og mæthed
  • 1 spsk. chiafrø – kan udelades men er med til at give ekstra fibre og mæthed

Ælt det hele godt sammen og som med al anden mad skal du smage på kugle-dejen inden du triller dem i kugler. Der bliver cirka 30 kugler ud af denne portion.

Du kan rulle kuglerne i kokosmel, hampefrø eller finthakkede nødder. Vidste du for øvrigt at du kan farve kokosmel ved at ved blande det med fx stødt gurkemeje så bliver det gult, eller rødbedekrystaller så bliver det rødt eller spirulina så bliver det grønt.

Kuglerne opbevares på køl. Hvis du ikke vil spise dem alle sammen indenfor en uges tid,  kan jeg anbefale at fryse halvdelen.

Hvis du vil bruge kuglerne som sundt rejseslik, er det smart at medbringe en frossen portion, så holder de sig friske, og dermed mindre klistrede, i længere tid.

 

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Sødt Tagged: cacao, chiafrø, frø, kerner, kokosolie, nødder, proteinpulver, raw cacao

Myntefirkanter med avokado & honning – glutenfri

31. marts 2016 by Sund sans Leave a Comment
Myntefirkanter

Myntefirkanter

Prøv disse lækre friske, søde bidder som smager af After-eight. De er lavet af avokado, kokos, honning og myntedråber. Det kræver kun en stavblender og en fryser at lave dem.

Den grønne bund består af:

  • 1½ avokado eller 1 stor avokado
  • 70 g honning
  • 75 g kokosmel
  • 15 g smeltet kokosolie
  • 2 – 3 dråber pebermynte olie

Det hele blendes. Da portionen er lille er det nemmest med en stavblender i et højt blenderglas. En firkantet beholder ca. 10 x 10 cm. (brug evt. en lille madkasse) fores med film og massen trykkes ned i beholderen. Glat overfladen og sæt formen i fryseren i ca. 15 minutter.

Imens laver du chokoladen af:

  • 25 g kokosolie
  • 2 – 3 tsk. honning
  • 30 g raw cacao eller almindelig usødet cacao
  • 1/4 tsk. vanilje
  • et nip salt

Det hele smeltes ved svag varme i en meget lille gryde. Du kan også bare smelte 100 gram mørk chokolade og bruge som top.

Lad bunden blive i formen, smør chokoladen på og så tilbage på frost til chokoladen er stivnet. Det tager 5 – 10 minutter.

Når myntefirkanterne skal serveres, tager du det hele ud af fryseren, gerne 5 – 10 minutter inden de skal skæres, skærer i små firkanter og serverer med det samme. Det kan godt være en lidt klistret affære, så du kan evt. skære i tern, sætte på en lille tallerken og opbevare tallerkenen på frost indtil mynte – avokado firkanterne skal på bordet. De er bedst at servere meget kolde.

Disse dejlige firkanter er så fulde af smag og næring at man ikke kan spise mere end et par firkanter af gangen. Opbevar derfor resten på frost til næste gang du bliver lækkersulten.

Myntefirkanter hel

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har oversat og ændret i opskriften, som kommer fra en amerikansk hjemmeside. Desværre har jeg glemt hvor jeg fandt den og kan derfor ikke kreditere pågældende. Anyway – tak for god inspiration.

Posted in: Glutenfrit, Sødt Tagged: avokado, cacao, honning, kokos, mynte, pebermynte

Energi kugler – sødt uden sukker og gluten

23. februar 2016 by Sund sans 3 Comments
Energikugler tæt på

Energikugler på tallerken

Disse kugler er forskellige fra gang til gang, lidt i konsistensen men især i smagen. Det er fordi mine køkkenskuffer ofte bugner af mystisk gejl og superfood, som jeg ikke lige har fundet anvendelse for. Det meste af dette skuffe-guld egner sig rigtig fint som både smags og konsistensgiver i energi-kugler, men især til at optimere ernæringsindholdet, så kuglerne med rette kan benævnes energi-kugler.

Med tiden udvikler du din egen yndlings smags variant. Jeg er f.eks. helt pjattet med smagen af grøn te, lakrids og citron. Gerne trillet i hampefrø.

Når jeg laver min egen plantemælk af f.eks. sesamfrø, cashewnødder, mandler og vand sier jeg plantemælken. Den pulp der bliver tilbage, bruger jeg til at lave energi kugler. Hvis du ikke laver plantemælk, kan du bare blende nogle frø, mandler, nødder eller kerner som udgangspunkt for kuglerne.

Sådan gør jeg:

1 – 2 dl. pulp eller blendede sesamfrø, mandler, cashewnødder eller lign.

1 stor spsk. kokosolie eller smør

2 – 3 spsk. god cacao

3 – 4 friske dadler uden sten

Kokosmel til at justere konsistensen med og til at trille i.

Det hele æltes godt sammen, trilles til kugler og rulles i ekstra koksmel. Hvis det er for tørt, så tilsæt noget vådt f.eks. kokosfedt eller citronsaft, hvis det er for vådt tilsæt noget tørt f.eks. koksmel eller havregryn. Hvis du ønsker dine kugle sødere snup et par ekstra dadler, mulighederne er uendelige.

Dette er en  grundopskrift. Den kan efter skuffernes indhold eventuelt suppleres med noget af følgende:

Energikugler lakrids cacaob

 

 

 

 

 

 

Peanutbutter eller andet nøddesmør –

Havregryn – vælg evt. glutenfri variant – rig på fibre

Hampefrø – fuldgyldigt protein, rig på mineraler og gode fedtsyrer

Chiafrø – rig på omega 3, protein og fibre

Grofthakket mørk min 70% chokolade – indeholder mineraler og antioxidanter

Fintrevet citronskal evt. citronsaft

Lakridspulver – god mod stress

Green tea powder – rig på flavonoider – øger koncentration

Gojibær – rig på C-vitamin

Lucumapulver – indeholder især C-vitamin og jern samt B2 vitamin

Bipollen – komplet protein – høj på mangan, enzymer og essentielle fedtsyrer

….. listen kan fortsætte i det uendelige… det jeg vil sige med denne liste er at du kan få rigtig meget superfood ind i sådan en lille energi kugle… jeg siger det bare….

Næsten uanset hvad du kommer i, så smager de altså rimeligt nice…. prøv selv.

Energikugler tæt på

 

 

 

 

 

Tak til Caroline Fibæk for inspiration til superfood.

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Sødt Tagged: cacao, chokolade, dadler, frø, gojibær, grøn te, hampefrø, kerner, nødder

Raw – brownie med valnødder og chokolade

5. februar 2016 by Sund sans Leave a Comment
Rawbrownie

Rawbrownie

Det er altid dejligt med en lille sød bid til en god kop kaffe.

Raw – brownie er sød, dejlig og så fyldig i smagen, at du får stillet den søde tand tilfreds med et lille stykke. 
Raw-brownie kan opbevares på frost, og så skærer du små stykker af den, når trangen til sødt opstår.

Min raw – brownie er bl.a. lavet af friske dadler som er rige på fibre, B6 vitamin og magnesium. Så er der tilføjet cacaopulver og mørk chokolade som er rig på tryptofan, der omdannet til serotonin gør os i godt humør. Valnødderne indeholder omega 3 fedtsyrer som bla. er med til at opretholde en god hjernekemi……. så i små mængder, gerne efter træning…. er

Raw – brownie guf for både smagsløg, krop og psyke.

How to do….

  • 10 friske skyllede dadler uden sten
  • 1 spsk kokos olie
  • 2 små spsk ren kakao pulver
  • 10 -15 valnødder – grofthakkede
  • ca 30 gram mørk chokolade – grofthakket

Blend dadler og kokosolie, rør/ælt cacao i. Rør valnødder og mørk chokolade i dadelmassen og form massen til en firkant ca 12 x 12 cm på et stykke bagepapir. Skub kanterne lige med en bred kniv.

Pak bagepapiret omkring massen, kom det hele i en plastpose og læg den på frost.
Når du har lyst til en lille sød bid, tager du massen ud af fryseren og skærer et par små raw-barer, som du kan drysse med kokosmel eller blendet Gojibær, så er de også gode for æstetikken.

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Snack, Sødt Tagged: cacao, chokolade, dadler, kokos, valnøder

Proteinhapsere

20. november 2015 by Sund sans 1 Comment

Proteinbar

Protein hapsere – gluten, sukker og mælkefri

Jeg er vild med at fejre. Stort og småt. I dag vil jeg fejre at jeg, langt om længe, har fået styr på familiens ferie økonomi. Det gør jeg med disse dejlige hapsere.
Inspireret af den meget smukke kogebog Green Kitchen Stories.

160 g græskarkerner
100 g kokosmel
130 g hampefrø
50 g chiafrø

Alle frø og kerner hakkes groft i foodprocessoren.

20 friske dadler (tag stenene ud)
1 dl. kokosolie
30 gram raw kakao
1 tsk. vanilie pulver
40 g glutenfri havregryn

Blend alle ingredienserne i foodprocessoren.

Bland de hakkede frø med dadelmasse og ælt det sammen.

Pres massen godt sammen i en form på ca. 30 x 20 cm beklædt med bagepapir. Stil formen i køleskabet.

Smelt en god mørk chokolade og fordel den over dadel/frø-massen. Lad chokoladen stivne let, og skær ud i mundrette stykker.

Opbevar på køl.

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Snack, Sødt Tagged: cacao, chiafrø, dadler, græskarkerner, hampefrø, havregryn, kokosmel

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall