• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

kokosolie

Romkugler – med en dejlig syndig smag

4. juli 2019 by Sund sans Leave a Comment
Romkugler

Romkugler

Mine romkugler er fyldt med fibre, sundt fedt, de giver god mæthed og tilfredsstiller til fulde en sød tand, og så syntes jeg de er nemme at lave, så kast dig endelig ud i projektet.

  • 2½ dl. blandede nødder, frø og kerner – brug hvad du har
  • 2½ dl. kogte sorte bønner / eller sorte bønner fra dåse
  • 2 dl. dadler

Blend først disse 3 ting sammen i en foodprocesser ved hjælp af knivindsatsen.

Hæld massen ud i en skål og ælt resten af ingredienserne i med hænderne.

  • ½ dl. kokosolie med smag eller samme mængde smør -nemmest hvis fedtstoffet er smeltet
  • ½ dl. raw cacao – hvis du bruger almindelig cacao kan du sætte mængden lidt ned – smag dig frem
  • 12 – 15 dråber Rom aroma – jeg kan bare bedst lide Rom aromaen fra Urtegaarden. Den kan du se lige her

De sidste tre ting er valgfrie:

  • ½ dl. proteinpulver – her har jeg brugt Valleprotein som er smagsneutral – giver mæthed
  • 1 spsk. hampefrø – kan udelades men er med til at give en bred proteinprofil og mæthed
  • 1 spsk. chiafrø – kan udelades men er med til at give ekstra fibre og mæthed

Ælt det hele godt sammen og som med al anden mad skal du smage på kugle-dejen inden du triller dem i kugler. Der bliver cirka 30 kugler ud af denne portion.

Du kan rulle kuglerne i kokosmel, hampefrø eller finthakkede nødder. Vidste du for øvrigt at du kan farve kokosmel ved at ved blande det med fx stødt gurkemeje så bliver det gult, eller rødbedekrystaller så bliver det rødt eller spirulina så bliver det grønt.

Kuglerne opbevares på køl. Hvis du ikke vil spise dem alle sammen indenfor en uges tid,  kan jeg anbefale at fryse halvdelen.

Hvis du vil bruge kuglerne som sundt rejseslik, er det smart at medbringe en frossen portion, så holder de sig friske, og dermed mindre klistrede, i længere tid.

 

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Sødt Tagged: cacao, chiafrø, frø, kerner, kokosolie, nødder, proteinpulver, raw cacao

Kanelsnegle uden gluten, sukker, mælk og æg – men med gulerødder

5. januar 2018 by Sund sans Leave a Comment
Kanelsnegle

Kanelsnegle

I vores familie er der en højt elsket pige, som ikke spiser gluten, mælkeprodukter, æg og sukker. Der er også specifikke frugter og grønsager hun ikke tåler, blandt andet bananer og æbler som ellers ofte bruges til at søde desserter og bagværk med. Hun spurgte forleden om jeg ville prøve at lave kanelsnurrer, fordi hun elsker alt med kanel.

Selvfølgelig uden de ting hun ikke kan tåle. Og selvfølgelig ville jeg det.

Glutenfri kanelsnurrer er svære at lave fordi glutenfri dej ofte er blød og svær at håndtere. Men kanelsnegle … det kan lade sig gøre, hvis man er lige får hjælp af noget smurt bagepapir.

Det er vigtigt at huske på at selvom disse kanelsnegle ikke indeholder sukker påvirker de også blodsukkeret, da der er dadler og forskellige kornsorter i. Det har jeg forsøgt at imødegå ved at bruge mandelmel i dejen og kokosolie i remoncen.

Og nej, de smager ikke som de kanelsnegle du køber hos bageren, men er et rigtigt godt alternativ som tilfredsstiller en sød tand uden at belaste kroppen.

Alt det tørre:

  • 40 g. fuldkornsrismel
  • 20 g. majsmel
  • 40 g. fedtreduceret mandelmel
  • 20 g. kokosfibermel
  • 15 g. kartoffelmel
  • et nip salt
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 1 spsk. FiberHusk  – den gule
  • 2 spsk. Sukrin melis – kan erstattes af fx Sukring gold eller Birkesød 

Alt det våde:

  • 1 dl. mandelmælk – jeg blendede ½ dl. mandler med 2 dl. vand og brugte 1 dl. af det
  • 2 dl. lunken vand – måske de får brug for lidt mere vand.
  • 25 gram fintrevet gulerod
  • kokosolie til at smøre bagepapiret med

Remonce: Se opskriften lidt længere nede.

Sådan gør du

Bland først alle de tørre ingredienser sammen i en skål og tilsæt derefter alle de våde ingredienser og rør det hele godt sammen. Dejen skal være fast uden at være tør. Tilsæt evt. lidt mere vand eller mandelmælk, hvis du syntes dejen er for tør. Den skal være fast at trykke på. Lad dejen hvile i 15 – 20 minutter. så Fiberhusk og kokosfibre kan suge væsken.

Mens dejen hviler laver du remoncen.

Remonce uden sukker og smør:

  • 125 g. fintrevet gulerod
  • 1 spsk. kanel
  • 1/4 tsk. kardemomme
  • 1/4 tsk. vaniljepulver
  • 15 – 20 dadler – hvis det er tørrede dadler, skal de lige skæres i mindre stykker. Er det friske dadler tag stenen ud.
  • 1½ dl. vand
  • ca . 25 gram kokosolie – jeg har brugt den med smag – kommes i når massen er blendet

60 g. marcipan – skal ikke i remoncen. Du kan få sukkerfri marcipan i supermarkedet. Mit var en rest fra jul, så der er lidt sukker i her.

Kom alle ingredienserne i gryde og lad det simre stille til massen er kogt lidt ind og er blevet mere fast. Det tager cirka 8 – 10 minutter. Pas på det ikke brænder på. Blend remoncen direkte i gryden med en stavblender. Tilsæt 1 stor spsk. kokosolie.

Smør 2 ark bagepapir med kokosolie og rul dejen ud imellem de to stykker papir. Dejen skal være ca 0,5 cm i tykkelsen og den fylder næsten hele bagepapire. Fordel remoncen på dejen og riv marcipanen hen over.

Rul dejen sammen til en roulade ved hjælp af bagepapiret.

Sæt mærker i “rouladen” så den er delt i fire dele og skær hver del i 4 stykker. Du får 16 snegle ud af denne portion.

Sæt efterhånden kanelsneglene på et stykke bagepapir på en bageplade. Tryk dem evt. lidt flade så de er mere ensartet og derfor bager nemmere.

Lad dem hvile i ca 10 minutter, mens ovnen varmer op til 190 grader varmluft. Bag sneglende i ca 35 – 40 minutter. Hold godt øje med dem så de ikke bliver for mørke. Skru evt. ned for temperaturen undervejs.

Når sneglene er bagt kan du komme lidt mørk chokolade på når de kommer ud af ovnen. Lad varmen fra sneglene smelte chokoladen, hvorefter du kan smøre chokoladen ud.

Kan opbevares på køl og lunes let på en brødrister inden de skal spises.

Kan også fryses. Tø sneglene op og lun dem på en brødrister inden du spiser dem.

Tak til fabfood for inspiration

http://fabfood.bloggersdelight.dk/#

 

 

 

 

 

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Sødt Tagged: dadler, glutenfrit mel, gulerod, gulerødder, kanel, kardemomme, kokosolie

Cacao bouillon med smag af citron & lakrids

2. marts 2016 by Sund sans Leave a Comment
Cacao bouillon

Cacao bouillon

Ved det godt, det lyder lidt klamt, men historien er god.

Jeg laver rigtig mange forsøg med mad, og for tiden eksperimenterer jeg med chokolade – spread, som i konsistens skal være noget i retning af Nutella, men med en lidt mere spændende smag, dog uden diverse mystiske fedtsyrer, smagsaromaer med mere.

Jeg fik derfor lyst til at lave en chokolade spread, som skulle smage let af citron og lakrids. Men da den samtidig skulle være mælkefri blev piskefløde udskiftet med det tykke fra en dåse kokosmælk. Smagen var super lækker, men konsistensen for blød. Så varmede jeg massen op endnu engang og tilsatte ekstra chokolade. Så skilte massen og blev lidt gummiagtigt…. denne gummiagtige masse kom jeg i en silikoneform, fordi jeg så ville lave chokoladebidder af massen. Og det blev til nogle dejlige chokolader, dog stadig lidt seje i det. Det er dem I ser på billedet.

NU kommer vi til det med boullionen…. fordi….. jeg havde taget et par stykker dejlige chokoladebidder med på arbejde. Det er altid rart at have lidt på lager, hvis nu sulten opstår. Og det gjorden den, lækkersulten altså. Lækkersulten sagde “varm cacao”, men da jeg hverken spiser mælkeprodukter eller sukker hvad gør man så?

Jeg snuppede et par chokolade bidder, kom dem i et krus,  kogende vand over og … vupti varm cacao med lakrids og citronsmag. Og jeg fik lige det energi kick jeg havde brug for.

Sådan laver du chokolade bidder:

1 dl. af det tykke fra en dåse kokosmælk

200 gram mørk chokolade min 72%

30 gram sukrin gold eller andet til at søde med

20 gram kokosolie eller smør

1 tsk. vanilje pulver

fintrevet skal fra 1 øko-citron

2 tsk. rålakridspulver

Varm det tykke fra kokosmælken op og hak chokoladen groft. Smelt chokoladen i det nu varme kokosfedt. Rør sukrin i massen og lad den smelte. Tilsæt kokosolie, vanilje pulver, citronskal og lakridspulver. Rør det hele sammen.

Kom chokolade massen i en silikoneform beregnet til at lave chokolade og sæt formen i fryser eller på køl til massen er stivnet.

Pil chokoladerne ud af formen og opbevar dem på køl. Spis dem som de er eller lav varm cacao af dem.

Kom 2 – 3 stykker chokolade i kogende vand og opløs, vupti nem cacao med lakrids og citron smag.

Cacao bouillon tæt på

 

Posted in: Drikke og smoothie, Opskrifter, Sødt Tagged: chokolade, citron, kokosolie, lakrids, sukrin gold

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall