• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

jordbær

Kold chiagrød loadet med protein

23. januar 2022 by Sund sans Leave a Comment
Kold chiagrød med jordbærsylt

Her har jeg leget med at kombinere chiagrød med overnight oats – to forskellige slags kold grød, som her sammen med ekstra protein fra skyr og hytteost, bliver til to portioner dejligt mættende grød.

Udover ekstra protein har jeg også brugt blomkålsris, fordi jeg prioriterer at få grønt til alle måltider og her passer blomkålsris fra frost perfekt, da de er rimeligt smagsneutrale.

Når den kolde grød toppes med en let sødet jordbærsylt og sprøde mandler, får du et lækkert måltid, hvor smag og konsistens virkelig klæder hinanden.

Jeg laver en dobbelt portion, når jeg alligevel er i gang, og bruger grøden som morgenmad på de dage, hvor jeg har lyst til noget andet end kød og grønsager eller noget med æg.

Grøden fungerer også godt som et lækkert nærende mellemmåltid.

Jordbærsylt

Start med at koge jordbærsylt så den kan køle lidt, inden den skal bruges.

  • 250 gram jordbær – gerne fra frost
  • ½ dl vand
  • 1 spsk Birkesød eller rørsukker

Kom det hele i en gryde og lad det simre til jordbærrene er kogt lidt ud. Det tager ca 10 – 15 minutter. Lad det køle af inden det kommes over den kolde grød.

Kold Chiagrød loadet med protein

  • 25 g chiafrø
  • 25 g havregryn – evt glutenfri
  • 2 dl vand
  • 100 g skyr
  • 50 g hytteost
  • 100 g blomkålsris
  • evt. ½ tsk vaniljepulver

Rør chiafrø, havregryn og vand sammen og lad det trække i minimum 10 – 15 minutter. Rør gerne i det undervejs.

Hæld kogende vand over blomkålsrisene og lad dem tø i nogle minutter. Hæld vandet fra.

Rør skyr, hytteost og de tøede blomkålsris sammen med chiafrø og havregryn, som i mellemtiden er blevet mere fast.

Smag evt. til med vaniljepulver.

Topping

  • 10 mandler – grofthakkede

Kom halvdelen af grøden i en smuk tallerken, og kom halvdelen af jordbærsylt over. Drys med 10 grofthakkede mandler.

Posted in: Først på dagen, Glutenfrit, Opskrifter Tagged: blomkål, chiafrø, havregryn, jordbær, mandler, skyr

Grøn smoothie med protein, broccoli & spinat

16. januar 2018 by Sund sans Leave a Comment
Smoothie med protein broccoli og spinat

Smoothie med protein broccoli og spinat

Her får du opskriften på en smoothie der er fyldt med antioxidanter, phytonæringsstoffer, vitaminer, mineraler, fibre og masser af smag og mæthed. Hvis du vælger at tilsætte proteinpulver, kan du bruge denne smoothie som et fuldt måltid. Hvis ikke, snup den som tilbehør til dine øvrige måltider.

Den smukke grønne farve har smoothien fået fra Spirulina. Den kan dog også laves uden. Men Spirulina  har så mange gavnlige egenskaber at du skulle overveje at gøre den til en del af dit superfood forråd. Spirulina er en blågrøn alge som især er kendt for at have et meget højt indhold af klorofyl, som bl.a er med til at give Spirulinaen sin grønne farve. Klorofyl er for planterne hvad blodet er for kroppen. Spirulina har en meget kompleks og høj næringsprofil og et højt indhold af protein. Så Spirulina kan med rette siges at være et superfood.

Spirulina kan godt have en gennemtrængende smag, så væn dig til smagen ved at komme lidt i af gangen, når du laver smoothies.

Jeg har serveret denne grønne smukke sag for nogle veninder, som ikke normalt laver smoothies og slet ikke med Spirulina, og den faldt i god jord. Just saying…..

Sådan gør du:

  • 200 gram broccoli – jeg brugte frossen broccoli
  • 200 gram jordbær – jeg brugte frosne jordbær
  • 30 gram frisk babyspinat
  • 20 gram citron  – det svarer cirka til en skive med skal – øko naturligvis
  • 10 gram frisk gurkemeje – kan udelades men er meget antiinflammatorisk
  • 10 gram frisk ingefær – kan udelades men er meget antiinflammatorisk
  • 3 dl. vand
  • 3 dl. æblesaft af en god kvalitet – jeg bruger den fra Voelkel
  • 1 tsk. spirulina – kan udelades men giver en smuk grøn farve
  • 2 scoop protein pulver med vaniljesmag ( ca 40 gram).  Det er proteinpulveret der får denne smoothie til at smage sødt.

Jeg brugte proteinpulver fra Plantforce Synergy da den er lavet på naturlige ingredienser og er plantebaseret. Den blender godt ud og ikke er tilsat nogle former for sødemiddel mm.

Kom det hele i en god blender og blend det godt, til din grønne smoothie er helt blød i konsistensen. Hvis du bruger frossen broccoli og jordbær skal du være lidt tålmodig, da det lige skal tø lidt, inden du kan blende det helt sammen.

Der bliver en god stor portion ud af denne mængde, så opbevar på en glasflaske i køleskabet og drik det i løbet af 1 – 2 dage.

Nyd et stort glas smoothie som en del af dine måltider, eller som et mellemmåltid hvis du har tilsat proteinpulver. Kom gerne nogle isterninger i og juster konsistensen med koldt vandt, hvis du bedst kan lide den tynd.

 

 

Posted in: Drikke og smoothie, Opskrifter Tagged: broccoli, jordbær, proteinpulver, spinat, spirulina

Efterårs smoothie

27. september 2017 by Sund sans Leave a Comment
Rødbedesmoothie

Jeg er vild med smoothies. Det er en supernem måde at få en masse sunde grønsager på. Brug smoothies som det grønne til din morgenmad, eller som tilbehør til din frokost.

Personligt er jeg mest vild med kolde smoothies der ikke er for tykke.

Leg med smag, farver og ikke mindst konsistens.

Prøv dig frem det er nemme end du tror.

Rødbedesmoothie

Posted in: Drikke og smoothie, Først på dagen, Mad med grønt, Opskrifter Tagged: ingefær, jordbær, plantemælk, rødbeder

Smoothie eller rødgrød med fløde?

3. juli 2017 by Sund sans Leave a Comment
Smoothie med rødbede

Smoothie med rødbede

Start din dag med en lækker grønsags smoothie og få energi til resten af dagen. Kunsten er at få balance mellem grønsager og frugt så smoothien smager himmelsk og dit blodsukker forbliver stabilt. Det er lykkedes rigtigt fint her.

Blend følgende:
1 stor gulerod
1 lille rødbede
1 æble
5 frosne jordbær
1 skive citron uden skal
1 stykke ingefær størrelse som en vindrue
Vand
Isterninger

Kom det hele i blenderen og blend i ca 2 minutter. Juster konsistens med vand og kom isterninger i når du drikker.

Jeg kan bedst lide min smoothie tynd så justerer nogle gange med lidt mandelmælk eller anden plantemælk. Jeg drikker min smoothie som en del af min morgenmad.

Hvis du har brug for mere mæthed, kan du shake din røde smoothie med proteinpulver. Her kan jeg varmt anbefale Plant Force proteinpulver med vaniljesmag.

Til jer der godt kan lide piskefløde … prøv at blend til en tyk grød og spis den kold med lidt piskefløde på toppen, evt. pisket som flødeskum.

Smoothie som rødgrød

Posted in: Drikke og smoothie, Først på dagen, Mad med grønt, Sødt Tagged: æble, gulerod, ingefær, jordbær, rødbeder

Jordbæris sødet med honning uden mælk

12. marts 2016 by Sund sans Leave a Comment
Jordbæris cashew og honning

Jordbæris cashew og honning

Denne smækre jordbær is er så sund, at den kan spises som morgenmad og så er den nem. Denne portion er passende som dessert til tre personer, rigeligt til to.

  • 200 gram frosne jordbær
  • ½ dl. usaltede cashewnødder
  • ½ spsk. honning
  • Evt. et par spsk. vand

Blend det hele, jeg bruger en stavblender.

Spis.

Kan evt. toppes med grofthakket mørk chokolade.

Posted in: Opskrifter, Sødt Tagged: cashewnødder, chokolade, honning, jordbær

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall