• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

kerner

Romkugler – med en dejlig syndig smag

4. juli 2019 by Sund sans Leave a Comment
Romkugler

Romkugler

Mine romkugler er fyldt med fibre, sundt fedt, de giver god mæthed og tilfredsstiller til fulde en sød tand, og så syntes jeg de er nemme at lave, så kast dig endelig ud i projektet.

  • 2½ dl. blandede nødder, frø og kerner – brug hvad du har
  • 2½ dl. kogte sorte bønner / eller sorte bønner fra dåse
  • 2 dl. dadler

Blend først disse 3 ting sammen i en foodprocesser ved hjælp af knivindsatsen.

Hæld massen ud i en skål og ælt resten af ingredienserne i med hænderne.

  • ½ dl. kokosolie med smag eller samme mængde smør -nemmest hvis fedtstoffet er smeltet
  • ½ dl. raw cacao – hvis du bruger almindelig cacao kan du sætte mængden lidt ned – smag dig frem
  • 12 – 15 dråber Rom aroma – jeg kan bare bedst lide Rom aromaen fra Urtegaarden. Den kan du se lige her

De sidste tre ting er valgfrie:

  • ½ dl. proteinpulver – her har jeg brugt Valleprotein som er smagsneutral – giver mæthed
  • 1 spsk. hampefrø – kan udelades men er med til at give en bred proteinprofil og mæthed
  • 1 spsk. chiafrø – kan udelades men er med til at give ekstra fibre og mæthed

Ælt det hele godt sammen og som med al anden mad skal du smage på kugle-dejen inden du triller dem i kugler. Der bliver cirka 30 kugler ud af denne portion.

Du kan rulle kuglerne i kokosmel, hampefrø eller finthakkede nødder. Vidste du for øvrigt at du kan farve kokosmel ved at ved blande det med fx stødt gurkemeje så bliver det gult, eller rødbedekrystaller så bliver det rødt eller spirulina så bliver det grønt.

Kuglerne opbevares på køl. Hvis du ikke vil spise dem alle sammen indenfor en uges tid,  kan jeg anbefale at fryse halvdelen.

Hvis du vil bruge kuglerne som sundt rejseslik, er det smart at medbringe en frossen portion, så holder de sig friske, og dermed mindre klistrede, i længere tid.

 

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Sødt Tagged: cacao, chiafrø, frø, kerner, kokosolie, nødder, proteinpulver, raw cacao

Sprøde nødder & cashew fløde

24. februar 2018 by Sund sans Leave a Comment
Nødder i vand

Nødder i vand

Har du prøvet at lægge nogle mandler eller hasselnødder i blød i vand? Efter et døgns tid er de sprøde og lækre, perfekte som topping på salater, kager, desserter og morgenmad … måske som fyld i pandekager der mangler knas.

Og det bedste er at du kan sætte de fleste nødder, frø og kerner i blød med samme resultat. De bliver smagfulde, sprøde og lækre.

Undtaget fra iblødsætning til knas er dog hørfrø og chiafrø som gelerer når de kommer i vand. At de gelerer kan du til gengæld bruge, hvis du skal bage knækbrød eller boller og boller uden gluten. De i blødsatte chiafrø eller hørfrø vil her fungere som bindemiddel.

Cashewfløde

Når jeg har brug for at gøre nogle grønsager cremet bruger jeg ofte cashewnødder i stedet for piskefløde. 1 dl. cashewnødder der bliver blendet  med 2 dl. vand,  kan det fint erstatte piskefløde. Hvis du udbløder cashewnødderne i 5 – 8 timer først, vil de være nemmere at blende helt ud. En god blender kan dog klare det uden iblødsætning.

 

Posted in: Opskrifter, Snack Tagged: cashewfløde, cashewnødder, frø, hasselnødder, kerner, mandler

Persille drik eller grøn Cocio?

23. november 2017 by Sund sans Leave a Comment
Persille drik

Persille drik

Hvis du trænger til noget virkelig lækkert der også nærer dig, så prøv denne uberskønne, smukke persille drik, der både smager fortryllende og cremet og nærer dig helt ned på celleplan … og ja … den kan godt sammenlignes med en Cocio, bortset fra at den ernæringsmæssigt slår Cocio med flere længder.

… og så er det nemt …

  • ½ dl kerner – vælg mellem cashewnødder, hampefrø, mandler, sesamfrø, græskarkerner…. og bland gerne flere slags
  • 2 dl. koldt vand
  • 1 god håndfuld persille
  • 2 dadler
  • 3 – 4 cm. frisk gurkemeje kan udelades – skrælles og skæres i mindre stykker
  • Evt. isterninger

Blend først frø og koldt vand til en jævn plantemælk. Tilsæt resten af ingredienserne og blend igen. Jeg kan bedst lide at konsistensen er tynd, blender derfor 2 – 3 isterninger med til sidst.

Kom persilledrikken i et glas, evt. ekstra isterninger og nyd hver eneste mundfuld.

 

 

Posted in: Drikke og smoothie, Opskrifter Tagged: cashewnødder, dadler, frø, gurkemeje, hampefrø, kerner, mandler, nødder, persille

Energi kugler – sødt uden sukker og gluten

23. februar 2016 by Sund sans 3 Comments
Energikugler tæt på

Energikugler på tallerken

Disse kugler er forskellige fra gang til gang, lidt i konsistensen men især i smagen. Det er fordi mine køkkenskuffer ofte bugner af mystisk gejl og superfood, som jeg ikke lige har fundet anvendelse for. Det meste af dette skuffe-guld egner sig rigtig fint som både smags og konsistensgiver i energi-kugler, men især til at optimere ernæringsindholdet, så kuglerne med rette kan benævnes energi-kugler.

Med tiden udvikler du din egen yndlings smags variant. Jeg er f.eks. helt pjattet med smagen af grøn te, lakrids og citron. Gerne trillet i hampefrø.

Når jeg laver min egen plantemælk af f.eks. sesamfrø, cashewnødder, mandler og vand sier jeg plantemælken. Den pulp der bliver tilbage, bruger jeg til at lave energi kugler. Hvis du ikke laver plantemælk, kan du bare blende nogle frø, mandler, nødder eller kerner som udgangspunkt for kuglerne.

Sådan gør jeg:

1 – 2 dl. pulp eller blendede sesamfrø, mandler, cashewnødder eller lign.

1 stor spsk. kokosolie eller smør

2 – 3 spsk. god cacao

3 – 4 friske dadler uden sten

Kokosmel til at justere konsistensen med og til at trille i.

Det hele æltes godt sammen, trilles til kugler og rulles i ekstra koksmel. Hvis det er for tørt, så tilsæt noget vådt f.eks. kokosfedt eller citronsaft, hvis det er for vådt tilsæt noget tørt f.eks. koksmel eller havregryn. Hvis du ønsker dine kugle sødere snup et par ekstra dadler, mulighederne er uendelige.

Dette er en  grundopskrift. Den kan efter skuffernes indhold eventuelt suppleres med noget af følgende:

Energikugler lakrids cacaob

 

 

 

 

 

 

Peanutbutter eller andet nøddesmør –

Havregryn – vælg evt. glutenfri variant – rig på fibre

Hampefrø – fuldgyldigt protein, rig på mineraler og gode fedtsyrer

Chiafrø – rig på omega 3, protein og fibre

Grofthakket mørk min 70% chokolade – indeholder mineraler og antioxidanter

Fintrevet citronskal evt. citronsaft

Lakridspulver – god mod stress

Green tea powder – rig på flavonoider – øger koncentration

Gojibær – rig på C-vitamin

Lucumapulver – indeholder især C-vitamin og jern samt B2 vitamin

Bipollen – komplet protein – høj på mangan, enzymer og essentielle fedtsyrer

….. listen kan fortsætte i det uendelige… det jeg vil sige med denne liste er at du kan få rigtig meget superfood ind i sådan en lille energi kugle… jeg siger det bare….

Næsten uanset hvad du kommer i, så smager de altså rimeligt nice…. prøv selv.

Energikugler tæt på

 

 

 

 

 

Tak til Caroline Fibæk for inspiration til superfood.

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Sødt Tagged: cacao, chokolade, dadler, frø, gojibær, grøn te, hampefrø, kerner, nødder

Broccoli brød – glutenfri

25. januar 2016 by Sund sans Leave a Comment
Glutenfri broccoli fladbrød

Glutenfri broccoli fladbrød

Disse skønne flade brød har jeg lavet efter inspiration fra Madbanditten. De smager forrygende og så er jeg vild med at de er både proteinrige og fyldt med fibre og grønne grønsager. De fungerer super godt, både som brød og som pizzabund. De kan gå som eftermiddagsmad til ungerne og som snack til gæster.

Hvis du vil bruge dem som snack til gæster, er de lækre sammen med denne tomat spread, lidt god pølse og en kold øl. Serveret du dem som snack, er de nemmere at håndtere, hvis du skærer dem ud i mindre trekanter.

Når jeg er sulten et par timer inden aftensmaden, snupper jeg lige et broccolibrød med pesto og stærk ost, sammen med en kop te.

Sådan gør du:

  • Ca. 2 dl. blandede nødder, frø og kerner. Her har jeg brugt lige dele sesamfrø, cashewnødder og solsikkekerner
  • 1 broccoli
  • 1 lille håndfuld skyllet persille
  • 100 – 150 gram revet gedeost, kan erstattes af anden ost
  • 1 tsk. spidskommen
  • evt. 1 tsk. stødt gurkemeje eller 1 spsk. frisk gurkemeje
  • 1 tsk. havsalt
  • 3 æg
  • 4 spsk. Husk (loppefrøskaller)

Mal først kernerne til mel i foodprocessoren med knivindsatsen. Tilsæt resten af ingredienserne, undtagen Husk, og blend det hele godt sammen. Det kan være en god idé at gøre det over 2 omgange.  Kom det hele over i en stor skål. Tilsæt Husk og lad massen stå i ca. 5 – 10 minutter, så den bliver mere sammenhængende og nemmere at forme.

Form kugler på størrelse med en golfbold og tryk dem flade på en bageplade med bagepapir, her har jeg olie på hænderne. Bag ved 180 grader i ca. 25 minutter. Jeg har typisk flere plader i ovnen af gangen, bruger derfor varmluft og flytter rundt på pladerne efterhåndensom de bliver færdige.

Lad broccoli brødene afkøle på en bagerist.

Jeg opbevarer halvdelen på køl, hvor de let kan holde i 4 – 5 dage, og fryser resten.

Posted in: Glutenfrit, Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter, Snack Tagged: æg, broccoli, frø, gedeost, husk, kerner, nødder

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall