• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

kokos

Myntefirkanter med avokado & honning – glutenfri

31. marts 2016 by Sund sans Leave a Comment
Myntefirkanter

Myntefirkanter

Prøv disse lækre friske, søde bidder som smager af After-eight. De er lavet af avokado, kokos, honning og myntedråber. Det kræver kun en stavblender og en fryser at lave dem.

Den grønne bund består af:

  • 1½ avokado eller 1 stor avokado
  • 70 g honning
  • 75 g kokosmel
  • 15 g smeltet kokosolie
  • 2 – 3 dråber pebermynte olie

Det hele blendes. Da portionen er lille er det nemmest med en stavblender i et højt blenderglas. En firkantet beholder ca. 10 x 10 cm. (brug evt. en lille madkasse) fores med film og massen trykkes ned i beholderen. Glat overfladen og sæt formen i fryseren i ca. 15 minutter.

Imens laver du chokoladen af:

  • 25 g kokosolie
  • 2 – 3 tsk. honning
  • 30 g raw cacao eller almindelig usødet cacao
  • 1/4 tsk. vanilje
  • et nip salt

Det hele smeltes ved svag varme i en meget lille gryde. Du kan også bare smelte 100 gram mørk chokolade og bruge som top.

Lad bunden blive i formen, smør chokoladen på og så tilbage på frost til chokoladen er stivnet. Det tager 5 – 10 minutter.

Når myntefirkanterne skal serveres, tager du det hele ud af fryseren, gerne 5 – 10 minutter inden de skal skæres, skærer i små firkanter og serverer med det samme. Det kan godt være en lidt klistret affære, så du kan evt. skære i tern, sætte på en lille tallerken og opbevare tallerkenen på frost indtil mynte – avokado firkanterne skal på bordet. De er bedst at servere meget kolde.

Disse dejlige firkanter er så fulde af smag og næring at man ikke kan spise mere end et par firkanter af gangen. Opbevar derfor resten på frost til næste gang du bliver lækkersulten.

Myntefirkanter hel

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har oversat og ændret i opskriften, som kommer fra en amerikansk hjemmeside. Desværre har jeg glemt hvor jeg fandt den og kan derfor ikke kreditere pågældende. Anyway – tak for god inspiration.

Posted in: Glutenfrit, Sødt Tagged: avokado, cacao, honning, kokos, mynte, pebermynte

Chokolade – spread næsten uden sukker

9. februar 2016 by Sund sans Leave a Comment
Knækbrød og chokolade spread

Knækbrød og chokolade spread

Tænk lige på  at chokolade sundhedsmæssigt er på højde med broccoli, og giv den så lige gas med denne chokolade – spread.

Smagen er dyb mørk chokolade smag, så hvis du er mere til den søde side, kan du erstatte halvdelen af den mørke chokolade med lys chokolade, men så vil sukker indholdet og dermed blodsukker påvirkningen stige.

Nutella look a like, bare uden  mystisk fedt og diverse E-numre.

 

  • 2 dl. piskefløde kan erstattes med soyafløde
  • 30 gram Sukrin gold
  • 200 gram mørk chokolade min. 70%  – meget  grofthakket
  • 1 spsk. vanilje pulver
  • 50 gram smør eller smags neutral kokosolie evt. halvt af hver

Kog fløden op, tilsæt den grofthakkede chokolade og lad chokoladen smelte i fløden. Kom vaniljepulver og det valgte fedtstof i gryden og lad det smelte. Rør det hele sammen og hæld på et pænt glas. Voila…. chokolade spread. Smager bare godt på disse glutenfri knækbrød.

Hvis du opbevarer spreaden i køleskabet bliver den så hård, at den kan være svær at smøre. . Alternativt kan du tilsætte mere smør eller kokosolie, det vil give et blødere resultat. Du kan også opbevare noget af portionen på køkkenbordet. Vi har indtil videre haft vores til at stå fremme i 5 – 6 dage og det smager stadig godt.

… og hvad gør granatæblekerner så lige på det billede….. jo, de ser smukke ud og så smager granatæblekerner bare skønt sammen med chokolade. Prøv det.

Posted in: Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter, Sødt Tagged: chokolade, fløde, kokos, smør, vanilje

Raw – brownie med valnødder og chokolade

5. februar 2016 by Sund sans Leave a Comment
Rawbrownie

Rawbrownie

Det er altid dejligt med en lille sød bid til en god kop kaffe.

Raw – brownie er sød, dejlig og så fyldig i smagen, at du får stillet den søde tand tilfreds med et lille stykke. 
Raw-brownie kan opbevares på frost, og så skærer du små stykker af den, når trangen til sødt opstår.

Min raw – brownie er bl.a. lavet af friske dadler som er rige på fibre, B6 vitamin og magnesium. Så er der tilføjet cacaopulver og mørk chokolade som er rig på tryptofan, der omdannet til serotonin gør os i godt humør. Valnødderne indeholder omega 3 fedtsyrer som bla. er med til at opretholde en god hjernekemi……. så i små mængder, gerne efter træning…. er

Raw – brownie guf for både smagsløg, krop og psyke.

How to do….

  • 10 friske skyllede dadler uden sten
  • 1 spsk kokos olie
  • 2 små spsk ren kakao pulver
  • 10 -15 valnødder – grofthakkede
  • ca 30 gram mørk chokolade – grofthakket

Blend dadler og kokosolie, rør/ælt cacao i. Rør valnødder og mørk chokolade i dadelmassen og form massen til en firkant ca 12 x 12 cm på et stykke bagepapir. Skub kanterne lige med en bred kniv.

Pak bagepapiret omkring massen, kom det hele i en plastpose og læg den på frost.
Når du har lyst til en lille sød bid, tager du massen ud af fryseren og skærer et par små raw-barer, som du kan drysse med kokosmel eller blendet Gojibær, så er de også gode for æstetikken.

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Snack, Sødt Tagged: cacao, chokolade, dadler, kokos, valnøder

Kokos- mandel grød

5. februar 2016 by Sund sans 2 Comments
Mandel - kokos grød

Mandel - kokos grød

Protein mætter, og protein får du hvis du spiser kokos-mandel grød.  Smagen er sød og rund,  mængden er til en person. På billedet har jeg toppet med blåbær, men grøden er så sød at æble i tern også vil klæde den rigtig godt.

Som du kan se drikker jeg også en Greenie til samme måltid, det har jeg valgt fordi det ernæringsmæssigt supplerer hinanden rigtig godt. Opskrift på Greenie finder du her .

Sådan laver jeg grøden:

  • 1 dl. mandelmel – jeg blender 1 dl. mandler i min kaffekværn, men kan også købes færdigt. Du kan også bruge fedtreduceret mandelmel, men så skal du tilpasse plantemælken så konsistensen bliver som du kan lide den
  • 1 dl. (med lidt top på) kokosmel
  • 1½ dl. mandelmælk eller anden plantemælk
  • 1 nip salt

Grøden kan også smages til med lidt kanel eller kardemomme

Topping: feks. blåbær eller æbletern og grofthakkede paranødder

Kom det hele i en gryde, kog op og lad det simre lige så stille i ca. 5 – 10 minutter. Grøden samler sig og bliver lidt tykkere, når den står lidt. Top op med friske bær eller anden frugt og hakkede paranødder.

 

Posted in: Først på dagen, Glutenfrit, Opskrifter Tagged: blåbær, kokos, mandler, paranødder

Kylling i kokos spækket med grønt

23. januar 2016 by Sund sans Leave a Comment
Kylling, rødbederåkost

Kylling, rødbederåkost

Denne skønne hverdagsret tager ingen tid at lave, den smager forrygende, jeg har aldrig mødt nogle der ikke kan lide den og så behøver den ikke at koste kassen. Fidusen er at kyllingen skal tilberedes ganske kort tid, så bliver kødet lækkert, mørt og saftigt.

  • Ca. 500 gram kylling brystfilet eller inderfilet i mindre stykker ca. 5 x 5 cm.
  • 2 løg i tern
  • evt. 1 porre i skrå skiver
  • 2 spsk. karry
  • 3 spsk. kokosolie
  • ca 7 dl. fond eller bouillon
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 gulerødder i små tern
  • 1 rød peber i små tern
  • 1 squash i små tern
  • salt & peber
  • evt. lidt Maizena til at jævne med

Serveres med ris og forskelligt tilbehør efter lyst.

Forslag til tilbehør: rødbede/æble råkost, saltede peanuts, mangochutney, ristet kokos, banan i skiver, annanas i skiver, grøn peber i tern. Kom tilbehøret i små skåle, så kan alle omkring bordet få lige netop den smagskombination der hitter den dag.

Start med at koge ris. Beregn ca 1 dl. pr. person og dobbelt op med vand. Rør ikke i risene mens de koger, så klistrer de sammen. Sluk når du kan se der er “huller” i risene, tilsæt salt og løsn dem først med en gaffel lige inden de skal spises.

Varm kokosolie op og svits karry godt. Tilsæt løg og porrer, lad grønsagerne svitse i nogle minutter. Kom grønsagerne på en tallerken og varm lidt mere olie op, som kyllingetern svitses i til de har skiftet farve. Det tager kun  2 -3 minutter. Kom grønsagerne tilbage i gryden, ned til kyllingen. Hæld kogende fond eller bouillon over så det knapt dækker og lad det simre i maks 5 minutter.

Tilsæt kokosmælk og lad det koge op, tilsæt gulerødder, rød peber og squash i små tern og lad det koge op igen. Vurder om saucen skal jævnes med maizena rørt op i en smule vand.

Smag til med salt og peber.

Smager forrygende med en rødbede/æble råkost, peanuts til drys og mangochutney.

Skal der være fest så suppler med de øvrige forslag.

 

 

 

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter Tagged: kokos, kylling, ris

Kokos plateauer

15. januar 2016 by Sund sans Leave a Comment
kokos makroner

kokos makroner

 Min farmor var en gæv, stærk og munter kvinde der i en høj alder, vel nok omkring de 85 år, stadig formåede at samle hele familien omkring gæstebordet i den bageste stue, hvor hun bød på dyreryg og trifli. Vin til de voksne og abrikos sodavand til børnene.
Bordet var smukt dækket, med stivet dug, det fine stel, vinglas og en buket med årstidens blomster fra haven.
Når hun er i mine tanker er det fordi, vi har overtaget hendes tallerkener fra det fine stel, og på den måde sidder hun nu med ved vores bord.
Gid jeg i en høj alder vil bevare min glæde ved god mad, spist i godt selskab.
Og nu til kokos – plauteauer … på farmors tallerken …Til dagens skovtur skulle jeg finde på lidt godt til den medbragte kaffe. Det bliv til kokostoppe…. Som blev til kokos plateauer, tak til Michael for et velvalgt ord. For toppe var det ikke. Men de smager godt. Seje og søde, med knas fra grofthakket mørk chokolade.Denne portion giver ca 20 stk. kokos plateauer.
4 æggehvider
200 gram rørsukker
200 gram kokosmel
100 gram grofthakket mørk chokoladeRør det hele sammen og lad massen hvile i ca. 30 minutter. Form små toppe, med to spiseskeer, de bliver til plateauer helt af sig selv (:
Bag ved 200 grader i ca. 10 minutter. Hold øje, så de ikke bliver for mørke i bunden. De skal være lysebrune i kanten.
Lirk dem forsigtigt over på en rist, hvor de skal afkøle og blive faste. Nyd dem med en kop god kaffe.

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Sødt Tagged: æg, chokolade, kokos, rørsukker

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall