• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

rørsukker

Kokosmakroner om tirsdagen

18. september 2019 by Sund sans Leave a Comment
Kokosmakroner

Kokosmakroner

Jeg er stor tilhænger af at hverdagen godt må være lidt festlig, og det er da festligt at tirsdags hygge med nogle lækre kokosmakroner.

Det er nemt at bage kokosmakroner, ingredienserne skal bare lige røres sammen og så skal dejen have tid til at sætte sig inden de formes og bages.

Jeg gør det nogle gange de dage hvor aftensmaden er nem. Rører dejen sammen som det første og lader dejen trække mens jeg tilbereder aftensmaden. Former kokosmakronerne og sætter dem ind i den allerede varme ovn inden vi sætter os og spiser. Afkøler mens vi rydder op efter aftensmaden. Kommer chokolade på bunden når vi har ryddet op efter aftensmaden.

Sådan gjorde jeg:

  • 2 æggehvider
  • 100 gram rørsukker – du kan godt komme lidt mindre sukker i, prøv dig frem
  • 100 gram kokosmel
  • 25 gram groftrevet marcipan

Til chokoladebund

  • ca 50 gram mørk chokolade

Rør alle ingredienserne, undtagen chokoladen, sammen og lad massen hvile i 20 – 30 minutter. Form 10 makroner af dejen. Pres dem lidt så de får form om små tårne.

Bages ved 200 grader varmluft i ca 12- 15 minutter.

Afkøles på en bagerist.

Smelt chokoladen over vandbad og dyp bunden af de afkølede kokosmakroner i chokoladen. Sæt evt. makronerne på køl, så vil chokoladen stivne hurtigere.

TIP:

Du kan også hakke chokoladen groft og vende den i dejen. Det er lidt nemmere end vandbad, overtrække, afkøle etc.

 

 

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Sødt Tagged: æggehvider, chokolade, kokosmel, marcipan, rørsukker

Kokos plateauer

15. januar 2016 by Sund sans Leave a Comment
kokos makroner

kokos makroner

 Min farmor var en gæv, stærk og munter kvinde der i en høj alder, vel nok omkring de 85 år, stadig formåede at samle hele familien omkring gæstebordet i den bageste stue, hvor hun bød på dyreryg og trifli. Vin til de voksne og abrikos sodavand til børnene.
Bordet var smukt dækket, med stivet dug, det fine stel, vinglas og en buket med årstidens blomster fra haven.
Når hun er i mine tanker er det fordi, vi har overtaget hendes tallerkener fra det fine stel, og på den måde sidder hun nu med ved vores bord.
Gid jeg i en høj alder vil bevare min glæde ved god mad, spist i godt selskab.
Og nu til kokos – plauteauer … på farmors tallerken …Til dagens skovtur skulle jeg finde på lidt godt til den medbragte kaffe. Det bliv til kokostoppe…. Som blev til kokos plateauer, tak til Michael for et velvalgt ord. For toppe var det ikke. Men de smager godt. Seje og søde, med knas fra grofthakket mørk chokolade.Denne portion giver ca 20 stk. kokos plateauer.
4 æggehvider
200 gram rørsukker
200 gram kokosmel
100 gram grofthakket mørk chokoladeRør det hele sammen og lad massen hvile i ca. 30 minutter. Form små toppe, med to spiseskeer, de bliver til plateauer helt af sig selv (:
Bag ved 200 grader i ca. 10 minutter. Hold øje, så de ikke bliver for mørke i bunden. De skal være lysebrune i kanten.
Lirk dem forsigtigt over på en rist, hvor de skal afkøle og blive faste. Nyd dem med en kop god kaffe.

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Sødt Tagged: æg, chokolade, kokos, rørsukker

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall