• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

tomat

Rejer og rogn på spinatvafler

20. februar 2020 by Sund sans 2 Comments
Spinatvafler med rejer og rogncreme2

Spinatvafler med rejer og rogncreme2

Jeg kan godt lide en rejemad, men nogle gange er det godt at udfordre det sædvanlige lidt, og du ved jo jeg er en grønsagsnørd, der forsøger at få godt med grønsager ind i hverdagsmaden. Det har jeg også gjort her og sammenlignet med en rejemad på en skive hvidt brød, er der væsentligt mere grønt, protein og ikke mindst mæthed i denne her ret.

At den så også er festlig og egner sig til nem gæstemad … se det er jo en helt anden sag.

Start med at lave spinatvaflerne. Hvis du ikke har vaffelforme til at lave vaflerne i ovnen, kan du stege dem på panden, så de i stedet bliver til spinatpandekager.

Jeg har købt mine vaffelforme  hos Green Goddess og de er super nemme at arbejde med. Du hælder bare dejen i formene og så ind i ovnen, så står de og passer sig selv, mens du laver resten af maden. Overvejer faktisk at købe endnu en form, så jeg kan lave 8 vafler af gangen. Det er lækkert at have vafler på køl til et hurtigt måltid … det var vidst et  sidespring, tilbage til opskriften …

Mængderne herunder passer fint til 2 personer, der vil dog nok være spinatvafler i overskud.

Sådan gør du

Spinatvafler

  • 3 æg
  • 100 gram spinat  – jeg bruger ofte løsfrossen spinat, fordi det er nemt
  • 1 dl. soyamælk eller komælk
  • 3 tsk husk – den grønne
  • 3 spsk mel – jeg brugte sorghum mel fordi jeg gerne ville have glutenfri vafler
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt

kom alle ingredienserne i en blender og blend kort til dejen er sammenhængende. Smør din form, og hæld dejen i formen. Bag vaflerne ved 180 grader i ca 20 minutter.

Mens vaflerne er i ovnen gøres resten klar.

Rogncreme

  • 3 tsk stenbidderrogn, kaviar eller lignende. Jeg har brugt rød kaviar her
  • 3 spsk creme fraiche eller soyayoghurt hvis du ikke bruger mælkeprodukter. Hvis du vælger soyayoghurt vil jeg anbefale at du lige runder smagen af med et par tsk god mayonnaise.

røres sammen.

Rejer 200 gram  drypper godt af i en sigte og kommes i en skål.

Beregn ca 100 – 150 gram rejer pr person, hvis det er et hovedmåltid.

Lav et fad med grønsager.

Jeg har brugt:

Miksede små salater – færdigkøbt og klar til brug

Squash – skåret i julienne på en håndholdt  mandolinjern. Du kan også rive squashen groft.

Små søde tomater – skåret i skiver på skrå

Forårsløg – skåret i skiver på skrå

Citron – kom en halv citron på fadet også, det passer godt til fisk

De grønsager du vælger skal ikke være alt for kraftige i smagen. Undgå kåltyper og rodfrugter.

Sæt grønsagsfad, rogncreme, rejer og spinatvafler på bordet og byg nu selv lige præcis den vaffel du godt kan lide.

Et koldt glas hvidvin eller Cava med bobler smager dejligt til.

… og for en god orden skyld … dette er ikke et sponsoreret indslag. Det er bare ren begejstring og grøn karma.

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter Tagged: æg, citron, cremefraiche, forårsløg, husk, kaviar, rejer, salat, spinat, squash, tomat

One pot pasta med oksekødspølser og tomat – alt i en gryde – meget nem aftensmad

6. januar 2019 by Sund sans Leave a Comment
One pot på tallerken

One pot på tallerken

Begrebet one pot pasta dækker over at du tilbereder alt i én gryde og på én gang. Det er nemt at lade pastaen simre i tomatsovsen og fremgangsmåden giver plads til at lege lidt med forskellige ingredienser efter hvad man har til rådighed.

Jeg har prøvet lidt forskellige ingredienser og er kommet frem til at disse mængder fungerer super godt til et nemt og hurtigt måltid.

  • 1 ds./lille karton hakkede tomater
  • 10 små tomater i kvarte
  • 1 – 2 løg finthakket
  • 1 lille grofrevet squash
  • 1 god håndfuld persille eller anden frisk krydderurt
  • 2 – 3 fed hvidløg finthakket
  • 1 tsk. tørret basilikum eller oregano
  • 2 spsk. olivenolie
  • evt. ½ tsk. chili flager
  • 350 gram pastaskruer
  • 3 – 4 gode pølser fra Hanegal – jeg har brugt oksekødspølser her
  • 7 dl. bouillion
  • 1 tsk. salt

Kom det hele i en god stor gryde og bring det i kog. Rør i gryden så pastaen ikke klumper sammen. Lad det simre i 10 – 12 minutter til pastaen er mør. Tilsæt evt. lidt ekstra vand/boullion undervejs, så det ikke brænder på.

One pot i gryde

Smag til med ekstra salt og friskkværnet peber og server din one pot pasta med en grøn salat, friskrevet parmesan og eventuel en hjemmelavet cremefraiche dressing med dild. Da jeg netop havde kogt kikærter, kom der også en portion af dem på bordet.

One pot tilbehør

 

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter Tagged: hvidløg, parmesan, pasta, persille, pølser, tomat

Linser eller sorte bønner i sur – sød dressing

5. februar 2016 by Sund sans 1 Comment
Belugalinser i sur-sød dre

Belugalinser i sur-sød dre

Denne opskrift vil jeg gerne tilegne min store datter Sofie, som er en fattig studerende i København. Langt væk fra mors hverdagsmad.
Jeg vil også takke for, at mit liv og køkken ofte er fyldt med skønne mennesker der jævnligt kommer forbi, for at dele køkkenkunst og god mad med hele familien. Ingen nævnt ingen glemt.…

2 dl. Beluga eller Puy linser
Linserne koges efter anvisningen på posen og evt. resterende vand sies fra.
Sorte bønner kan ogå bruges, men de skal lægge i blød i 8 timer og koge i ca. 1 time. Se hvordan lige her

Mens linserne koger forberedes dressing og grønsager.

Pisk en dressing af:
1 spsk. honning
1 spsk. dijonsennep
ca 1 – 1½ dl. god koldpresset olie
salt og peber
et lille skvis god eddike

Rør først honning og dijonsennep godt sammen med en gaffel i en lille skål. Pisk olien i lidt efter lidt, så dressingen tykner. Smag til med salt, peber og lidt eddike. Hæld dressingen over de stadig lune linser.

Snit nu forskellige sprøde grønsager i fine små tern. F.eks. rødløg, agurk, bladselleri, tomater og vend grønsagerne sammen med linserne. Finthakket hvidløg og/eller persille er også lækkert.

Belugalinser som del af frokost

Belugalinser som del af frokost

Spises som det er, eller som en del af et måltid. Kan rulles i et salatblad, være tilbehør til madderne, eller drysses over en grøn salat.

Go, go, go Sofie…..

Posted in: Glutenfrit, Mad med grønt, Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter, Salat Tagged: agurk, linser, rødløg, sorte bønner, tomat

Pizza med pulp – glutenfri

25. januar 2016 by Sund sans Leave a Comment
Pizza med pulp

Pizza med pulp

Pulp pizza og grøn juice

Her på det sidste er jeg blevet lidt småafhængig af friskpresset grøn juice. Har derfor eksperimenteret med at lave pizzabund af pulpen, som er den masse der tilbage, når saften er presset ud af grønsagerne.
Mine grønne juicer er typisk presset af en god håndfuld frisk spinat, 10 cm agurk eller squash, 2 stængler bladselleri og et æble. Så er der et godt stort glas grøn juice til mig, kølet ned med ca 5 isterninger. Super lækkert og fyldt med smag og vitaminer.
Tilbage er al den fantastiske pulp, som stadig er fyldt med fibre og vitaminer, og da jeg er modstander af madspild, blev det til denne fusion af nyere nordisk og italiensk mamma

Pulp pizza

  • ca 200 gram pulp
  • 2 æg
  • 8 gram Husk/ ca 4 måleskeer
  • 1 spsk. olivenolie
  • ½ tsk. salt

Det hele blendes, jeg brugte min stavblender. Lad evt massen stå i 5 – 10 minutter og samle sig.
Massen rulles ud mellem 2 stykker bagepapir, til massen fylder hele papiret. Træk papiret over på en bageplade og bag i ca 10 minutter ved 180 grader.
Så er det tid til at komme dit yndlings pizzafyld på. Jeg brugte ca 150 gram revet ost, 10 – 15 skiver god pølse og 5 små tomater i skiver. Osten kom på først, tomater til sidst.
Bag pizzaen igen ved 180 grader til osten er lysebrun.
Lad pizzaen køle lidt af, så er den nemmere at løsne fra bagepapiret.
Stykkerne kan også rulles sammen om lidt sprød grøn salat. Tænk det som en meget, meget tynd grønsags æggekage med fyld.

Posted in: Drikke og smoothie, Glutenfrit, Mad med grønt, Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter, Snack Tagged: æg, grøn juice, ost, pulp, tomat

Tomat spread

25. januar 2016 by Sund sans 1 Comment
Tomat spread

Tomat spread

 

Tomat spread, tomat pesto, tomat ….. kært barn har mange navne.

Denne geniale spread smager så englene synger og så kan den bruges på alt, til alt…. Det er en genial lille smagsgiver at have i sit køleskab.

  • 1 dl. soltørrede tomater i olie
  • 1 stor grofthakket tomat
  • 1 – 2 spsk. god lys balsamico eddike
  • 1 – 2 tsk. sukrin gold, honning, rørsukker eller anden sødning.

Lad olien dryppe let af de soltørrede tomater og blend hele molevitten. Smag til med mere surt, sødt, salt og evt. peber.

Du kan evt. tilsætte lidt ingefær, men det smager super lækkert naturel.

Jeg bruger det på mine grønsagsbrød, som tomatsauce på pizza, som dip til mine grønsager, under ost…. ja prøv selv.

Posted in: Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter, Snack Tagged: soltørrede tomater, tomat

Tomatsuppe med øko høns og topping

29. november 2015 by Sund sans Leave a Comment
Tomatsuppe med høns og topping

Tomatsuppe med høns og topping

Det lidt koldere og mørke vejr er kommet, og med det lysten til varme, nærende, krydrede supper.
Hvad med at tage venner og familie med på en blæsende tur ved skov og strand, og slut turen af omkring spisebordet, med en suppe der nemt kan laves i god tid. Den bliver faktisk meget bedre, hvis den står til dagen efter.

…

Suppe til 4 personer:

350 g. øko – hakket hønsekød fra Hanegal
2 spsk. olivenolie
1 stor tsk. paprika
1 stor tsk. stødt spidskommen
et bundt hakket purløg / eller et alm løg hakket
1 stor rød peber i tern
1 ds. flåede tomater
ca 1 liter kyllinge fond

1 bakke champignon
1 spsk. smør eller olie
ca 1½ dl. kogte sorte bønner / eller en ds. kidney/sorte bønner

salt & friskkværnet peber

Svits kødet i olien, tilsæt krydderier, løg, rød peber og svits det hele. Kom flåede tomater i gryden og vend godt rundt. Når det bobler kommes suppen ved og det hele simrer stille i mindst 30 minutter.
Svits de skivede champignon i lidt smør eller olie, og rør dem i suppen, med væske og det hele. Kom til sidst sorte bønner i gryden og varm det hele godt igennem.
Smag til med salt og friskkværnet peber.

Topping:

1 dl. sort quinoa (koges i 2 dl. vand med salt i)
1 bundt finthakket persille
½ squash skåret i fine tern
1½ dl. gede/fåre yoghurt
Evt. lidt chilipasta, til dem der godt kan lide det lidt hot

Serveres med kogt sort quinoa, squash i tern, gede/fåre yoghurt og hakket persille i små skåle ved siden af. Så kan alle få lige den topping de bedst kan lide.
Vil også smage dejligt med lidt fuldkorns suppehorn, men så er det ikke længere glutenfrit.

Posted in: Opskrifter, Suppe Tagged: kylling, quinoa, sorte bønner, tomat

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall