• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

salat

Rejer og rogn på spinatvafler

20. februar 2020 by Sund sans 2 Comments
Spinatvafler med rejer og rogncreme2

Spinatvafler med rejer og rogncreme2

Jeg kan godt lide en rejemad, men nogle gange er det godt at udfordre det sædvanlige lidt, og du ved jo jeg er en grønsagsnørd, der forsøger at få godt med grønsager ind i hverdagsmaden. Det har jeg også gjort her og sammenlignet med en rejemad på en skive hvidt brød, er der væsentligt mere grønt, protein og ikke mindst mæthed i denne her ret.

At den så også er festlig og egner sig til nem gæstemad … se det er jo en helt anden sag.

Start med at lave spinatvaflerne. Hvis du ikke har vaffelforme til at lave vaflerne i ovnen, kan du stege dem på panden, så de i stedet bliver til spinatpandekager.

Jeg har købt mine vaffelforme  hos Green Goddess og de er super nemme at arbejde med. Du hælder bare dejen i formene og så ind i ovnen, så står de og passer sig selv, mens du laver resten af maden. Overvejer faktisk at købe endnu en form, så jeg kan lave 8 vafler af gangen. Det er lækkert at have vafler på køl til et hurtigt måltid … det var vidst et  sidespring, tilbage til opskriften …

Mængderne herunder passer fint til 2 personer, der vil dog nok være spinatvafler i overskud.

Sådan gør du

Spinatvafler

  • 3 æg
  • 100 gram spinat  – jeg bruger ofte løsfrossen spinat, fordi det er nemt
  • 1 dl. soyamælk eller komælk
  • 3 tsk husk – den grønne
  • 3 spsk mel – jeg brugte sorghum mel fordi jeg gerne ville have glutenfri vafler
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt

kom alle ingredienserne i en blender og blend kort til dejen er sammenhængende. Smør din form, og hæld dejen i formen. Bag vaflerne ved 180 grader i ca 20 minutter.

Mens vaflerne er i ovnen gøres resten klar.

Rogncreme

  • 3 tsk stenbidderrogn, kaviar eller lignende. Jeg har brugt rød kaviar her
  • 3 spsk creme fraiche eller soyayoghurt hvis du ikke bruger mælkeprodukter. Hvis du vælger soyayoghurt vil jeg anbefale at du lige runder smagen af med et par tsk god mayonnaise.

røres sammen.

Rejer 200 gram  drypper godt af i en sigte og kommes i en skål.

Beregn ca 100 – 150 gram rejer pr person, hvis det er et hovedmåltid.

Lav et fad med grønsager.

Jeg har brugt:

Miksede små salater – færdigkøbt og klar til brug

Squash – skåret i julienne på en håndholdt  mandolinjern. Du kan også rive squashen groft.

Små søde tomater – skåret i skiver på skrå

Forårsløg – skåret i skiver på skrå

Citron – kom en halv citron på fadet også, det passer godt til fisk

De grønsager du vælger skal ikke være alt for kraftige i smagen. Undgå kåltyper og rodfrugter.

Sæt grønsagsfad, rogncreme, rejer og spinatvafler på bordet og byg nu selv lige præcis den vaffel du godt kan lide.

Et koldt glas hvidvin eller Cava med bobler smager dejligt til.

… og for en god orden skyld … dette er ikke et sponsoreret indslag. Det er bare ren begejstring og grøn karma.

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter Tagged: æg, citron, cremefraiche, forårsløg, husk, kaviar, rejer, salat, spinat, squash, tomat

Når de voksne er alene hjemme

16. marts 2017 by Sund sans Leave a Comment
Rejer mm på fad

Rejer mm på fad

Vores børn er efterhånden nået en alder, hvor de enten er meget lidt hjemme eller er flyttet hjemmefra.

Når vi kommer til sidst på ugen og det skal være nemt og lidt lækkert, kan vi hurtigt blive enige om at de voksne, som nu er alene hjemme, har lyst til et reje fad, der bliver til en reje mad.

Det går i al sin enkelthed ud på at vi tager hinanden i hånden og traver ud i verden, måske bare i Brugsen, for at købe rejer, lidt grønne salater og en flaske hvidvin.

Vel hjemme igen, arrangerer vi salaterne, noget lidt tungere grønt, måske en håndfuld bær og nogle nødder sammen med rejer og en god mayonnaise på et stort fad.

Her har jeg brugt iceberg, vårsalat, rød snackpeber, blåbær, hakket persille, gulerødder og et par citron både. Så er der selvfølgelig også rejer og mayonnaise og de skønneste peanuts, som er ristede og usaltede og hjembragt af en god veninde fra Egypten.

Så er der dømt tændte stearinlys og stof servietter. Manden i mit liv spiser hvidt brød, jeg spiser glutenfrit brød. Manden i mit liv drikker hvidvin jeg drikker vandkefir. Alle er glade og der er dømt voksenhygge.

God week-end.

Rejemad på tallerken

Rejemad på tallerken

 

Posted in: Mad med grønt Tagged: blåbær, gulerødder, mayonnaise, peanuts, persille, rejer, salat, snakcpeber, vårsalat

At juice – få det til at lykkes

18. februar 2017 by Sund sans 2 Comments
Juicing orange glas tæt på

Juicing orange glas tæt på

Indrømmet …. jeg har flere bøger og hæfter med super lækre livgivende juicer. Problemet er bare at jeg sjældent bruger dem, fordi jeg står og mangler lige nøjagtig den grønsag, frugt eller smagsgiver der gør præcis den juice fantastisk.

Samtidig er jeg opmærksom på, at mit blodsukker kommer helt op at flyve med en juice der overvejende består af frugt…. det smager godt, men min krop har svært ved at håndtere frugtjuice.

Det har gjort at min juicer har stået på øverste hylde i skabet i rigtig lang tid. Men NU er jeg i gang og ved du hvorfor…. ?

Det er nemt at starte med 1 kilo grønsager, som i juicet stand fylder 2 store glas og derfor er nemme at indtage. Samtidig øger jeg mit indtag af næringsstoffer markant. På den måde kommer jeg nemmere op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger på minimum 600 gram grønt og frugt hver dag. Nu  drikker jeg friskpresset juice af et kilo grønt og frugt hver dag. Min energi er i top, min lyst til noget sødt er i bund og jeg sover som en sten.

Gør det HELT enkelt:

  • Brug som udgangspunkt 80% – 20% reglen. I forbindelse med at juice betyder det 80% grønsager og 20% frugt. Dvs. omregnet er det passende at juice 800 gram grønsager og 200 gram frugt. Så holder det ernæringsmæssigt og din juice smager stadig godt.
  • Hvis du har frisk ingefær, gurkemeje og økocitron i køleskabet kan du altid smide et par skiver med i juiceren.

Juicing fad med grønt

På billedet ovenover kan du se hvor meget 800 gram grønsager og 200 gram frugt fylder. Jeg har brugt spidskål, iceberg, agurk, gulerødder, rødbeder. Så er der ca 1½ æble, en lille citron, lidt ingefær og frisk gurkemeje. Det her er kun vejledende. Det vigtigste er at du tager lige nøjagtig de grønsager du har liggende, evt. dem som trænger mest til at blive brugt. Tænk dog altid i 80% grønt og 20% frugt.

Når jeg er færdig med at juice, drikker jeg 1 stort glas juice med det samme og kommer resten i en glasflaske, som jeg drikker i løbet af dagen. Evt. som en del af min frokost.

Juicing flaske, glas mørkerød

Mange syntes det er besværligt at rengøre juiceren og mister derfor lysten til at juice. Jeg har valgt at skylle delene og lade dem lufttørre på et viskestykke. Har bestemt mig for at min juicer ikke behøver at være blankpoleret.

Juicing dele til tørre

Juicing glas og skildpadde

… og hvad er der så med den skildpadde…

Jeg er så privilegeret, at jeg arbejder hjemme. Det betyder, at jeg kan tage min skønne juice og nyde den når dagen starter foran computeren. Så står den der og hygger sig med min skildpadde, som står på mit arbejdsbord for at huske mig på at jeg aldrig mere vil skynde mig ….. måske jeg skulle overveje at anskaffe mig en slowjuicer.

Posted in: Drikke og smoothie, Først på dagen, Opskrifter Tagged: æble, citron, gulerødder, gurkemeje, ingefær, rødbeder, salat, spidskål

En tallerkenfuld af gode sager

3. marts 2016 by Sund sans 2 Comments
Frokosttallerken nem

Frokosttallerken nem

Kunsten at leve sundt uden det bliver alt for besværligt handler for mig om at “bøtte op” som man gør på restauranter. Det betyder at man laver forskellige ting som kan holde en lille uges tid på køl, og så bruger man det til at peppe ugens måltider op med.

Det er denne her tallerken et godt eksempel på. I toppen ser i en grøn salat som er mikset af snittet salat, grofthakket persille og toppet med grønne vindruer. Jeg snitter salaten og blander den direkte på tallerkenen, kommer lidt god olie og eddike eller citronsaft over, vindruer på toppen. Bum færdig.

Så har jeg suppleret med strimler fra lørdagsstegen, yoghurt der er rørt med peberrod (fordi peberrod bare smager godt til steg) ved siden af, yoghurten er også en rest fra lørdagsmiddagen, hjemmelavet mayonnaise og yderst en hummus som godt nok er lavet på soya-bønner, men princippet er det samme. Yderst til venstre har jeg lagt en lille bunke fermenteret hvidkål, købt i helsekosten, det smager skønt og er godt for fordøjelsen.

Så hvis du har f.eks. mayonnaise, hummus og et glas fermenteret hvidkål i køleskabet, så tager det ikke lang tid at strimle lidt grønsager og kød, samle det hele på en tallerken. Og så er der mad af den lækre, sunde slags.

Prøv at surf lidt rundt på bloggen, og du vil finde mange gode sager der egner sig til et lille ophold i køleskabet, inden det ender på din tallerken, fuld af gode sager.

Velbekomme.

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter, Salat Tagged: hummus, mayo, peberrod, restemad, salat, steg

Salat med bøf

29. november 2015 by Sund sans Leave a Comment
fad grønsager grillet bøf

fad grønsager grillet bøf

Sommer, sol & salat med bøf

Sammen med sol og varme er det dejligt at sidde ude og nyde aftensmaden og et koldt glas rosevin.

Salaten er toppet med en rødstegt bøf i mindre skiver og honningristede valnødder, serveret på en bund af sprød grøn salat.

Start med at smelte 1 spsk. honning sammen med en spsk. vand i en lille gryde og kom 1 lille håndfuld valnødder i. Lad valnødderne koge op og lad dem køle af.
Steg en god bøf så den stadig er lidt rød i midten.

Miks en salat af:
1 hjertesalat i mindre stykker
1 grøn peber i strimler
Vendes sammen på et fladt fad og hældes over med en dressing af 1 spsk. honning og 2 spsk. lys eddike.

Top salaten med bøffen skåret i mindre skiver, honningristede valnødder, halverede hindbær og lidt gede/fårefeta.

Til dem der har lyst…. en dejlig fast kartoffel med koldt smør.

Enjoy…

Posted in: Opskrifter, Salat Tagged: bøf, feta, grøn peber, hindbær, salat, valnødder

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall