Kunsten at leve sundt uden det bliver alt for besværligt handler for mig om at “bøtte op” som man gør på restauranter. Det betyder at man laver forskellige ting som kan holde en lille uges tid på køl, og så bruger man det til at peppe ugens måltider op med.
Det er denne her tallerken et godt eksempel på. I toppen ser i en grøn salat som er mikset af snittet salat, grofthakket persille og toppet med grønne vindruer. Jeg snitter salaten og blander den direkte på tallerkenen, kommer lidt god olie og eddike eller citronsaft over, vindruer på toppen. Bum færdig.
Så har jeg suppleret med strimler fra lørdagsstegen, yoghurt der er rørt med peberrod (fordi peberrod bare smager godt til steg) ved siden af, yoghurten er også en rest fra lørdagsmiddagen, hjemmelavet mayonnaise og yderst en hummus som godt nok er lavet på soya-bønner, men princippet er det samme. Yderst til venstre har jeg lagt en lille bunke fermenteret hvidkål, købt i helsekosten, det smager skønt og er godt for fordøjelsen.
Så hvis du har f.eks. mayonnaise, hummus og et glas fermenteret hvidkål i køleskabet, så tager det ikke lang tid at strimle lidt grønsager og kød, samle det hele på en tallerken. Og så er der mad af den lækre, sunde slags.
Prøv at surf lidt rundt på bloggen, og du vil finde mange gode sager der egner sig til et lille ophold i køleskabet, inden det ender på din tallerken, fuld af gode sager.
Velbekomme.