• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

mandler

Kold chiagrød loadet med protein

23. januar 2022 by Sund sans Leave a Comment
Kold chiagrød med jordbærsylt

Her har jeg leget med at kombinere chiagrød med overnight oats – to forskellige slags kold grød, som her sammen med ekstra protein fra skyr og hytteost, bliver til to portioner dejligt mættende grød.

Udover ekstra protein har jeg også brugt blomkålsris, fordi jeg prioriterer at få grønt til alle måltider og her passer blomkålsris fra frost perfekt, da de er rimeligt smagsneutrale.

Når den kolde grød toppes med en let sødet jordbærsylt og sprøde mandler, får du et lækkert måltid, hvor smag og konsistens virkelig klæder hinanden.

Jeg laver en dobbelt portion, når jeg alligevel er i gang, og bruger grøden som morgenmad på de dage, hvor jeg har lyst til noget andet end kød og grønsager eller noget med æg.

Grøden fungerer også godt som et lækkert nærende mellemmåltid.

Jordbærsylt

Start med at koge jordbærsylt så den kan køle lidt, inden den skal bruges.

  • 250 gram jordbær – gerne fra frost
  • ½ dl vand
  • 1 spsk Birkesød eller rørsukker

Kom det hele i en gryde og lad det simre til jordbærrene er kogt lidt ud. Det tager ca 10 – 15 minutter. Lad det køle af inden det kommes over den kolde grød.

Kold Chiagrød loadet med protein

  • 25 g chiafrø
  • 25 g havregryn – evt glutenfri
  • 2 dl vand
  • 100 g skyr
  • 50 g hytteost
  • 100 g blomkålsris
  • evt. ½ tsk vaniljepulver

Rør chiafrø, havregryn og vand sammen og lad det trække i minimum 10 – 15 minutter. Rør gerne i det undervejs.

Hæld kogende vand over blomkålsrisene og lad dem tø i nogle minutter. Hæld vandet fra.

Rør skyr, hytteost og de tøede blomkålsris sammen med chiafrø og havregryn, som i mellemtiden er blevet mere fast.

Smag evt. til med vaniljepulver.

Topping

  • 10 mandler – grofthakkede

Kom halvdelen af grøden i en smuk tallerken, og kom halvdelen af jordbærsylt over. Drys med 10 grofthakkede mandler.

Posted in: Først på dagen, Glutenfrit, Opskrifter Tagged: blomkål, chiafrø, havregryn, jordbær, mandler, skyr

Chokolade mysli med orange smag

9. marts 2020 by Sund sans Leave a Comment
Choko mysli

Choko mysli

Smagen af chokolade krydret let med smagen af orange er en klassiker. Det har jeg kombineret i denne lækre sprøde mysli, hvor sødmen kommer fra bananer og ahornsirup.

Her har jeg serveret myslien ovenpå en frisk kold grød lavet med skyr, chiafrø og hørfrø og pyntet portionen med mandariner …. jamen jeg siger det bare … det smager himmelsk.

Sådan gør du.

Det våde:

  • 2 bananer – jeg brugte frosne let optøede bananer
  • saft af 1 appelsin
  • 2 store spsk. kakao
  • ½ – 1 dl plantemælk  (brug så meget mælk at blenderen kan køre det hele til en samlet masse)

Det tørre:

  • 2 – 3 dl havregryn – gerne glutenfri
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl mandler – grofthakkede

Blend først alt det våde til en flydende masse.

Bland det tørre på en bageplade med bagepapir.

Miks det tørre og det våde godt (jeg brugte hænderne) og bred massen ud på bagepladen.

Sæt pladen ind i en forvarmet ovn ved 150 grader varmluft.

Bag nu myslien i cirka 30 – 40 minutter hvor du jævnligt rører rundt i den. Hav tålmodighed til myslien er helt tør.

Efter cirka 20 minutter kom

  • 3 – 4 spsk ahorsirup hen over massen

og sæt pladen ind i ovnen igen.

Efter 5 – 10 minutter tag lidt af myslien ud og lad den køle af. Den skal bliver sprød når den er kold. Hvis den stadig er lidt blød, skal den have 5 – 10 minutter mere.

  • Hak 50 gram mørk chokolade – mindst 70%

Når myslien er færdig kom den hakkede chokolade hen over den lune mysli, mens den stadig ligger på pladen, og rør godt rundt så chokoladen smelter.

Lad myslien afkøle helt inden du kommer den på glas med et tætsluttende låg.

På billedet spiser jeg myslien oven på en kold skyr grød hvor jeg rører

  • ca 100 – 150 gram skyr
  • 1 spsk. chiafrø
  • 1 spsk. hørfrø

sammen med lidt vand til passende konsistens. Lad det stå og trække i en halv times tid. Kan også laves dagen før.

Kom mysli over og pynt med mandariner i mindre stykker.

MUMS …

 

 

Posted in: Først på dagen, Glutenfrit, Opskrifter Tagged: agavesirup, banan, chokolade, græskarkerner, havregryn, hørfrø, kakao, mandler, Sesamfrø

Nøddesmør

8. januar 2020 by Sund sans Leave a Comment
Nøddesmør

Nøddesmør

I dag har jeg lavet nøddesmør for første gang. Det er super nemt og hold da op hvor smager det bare lækkert.

Sådan gjorde jeg:

Start med at tænde for ovnen på 150 grader alm. ovn og afvej:

  • 100 gram mandler
  • 100 gram cashewnødder
  • 100 gram solsikkekerner

Nødder og frø fordeles på en bageplade med bagepapir og brunes ved 150 grader til de er let brune. Det tager 15 – 20 minutter. Hold øje undervejs.

Lad nødderne køle lidt af og kom dem i en foodprocessor med knivindsatsen. Nu skal maskinen køre indtil nøddesmørret er helt glat. Det kan tage fra 10 – 20 minutter. Sluk maskinen undervejs så den ikke brænder sammen, skrab i samme ombæring massen ned fra siderne af skålen.

Jeg smagte til med lidt salt undervejs, så har ikke helt styr på hvor meget jeg kom i, men vil tro der er cirka ½ tsk. i til denne mængde.

Opbevar på en rengjort glas i køleskabet.

Du kan også bruge andre former for nødder og frø. Tænker at f.eks.  hasselnødder og paranødder vil være lækkert.

 

 

Posted in: Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter Tagged: cashewnødder, mandler, solsikkekerner

Muffins med citrus og chokolade – gluten, mælke & sukkerfri

9. februar 2019 by Sund sans Leave a Comment
Muffins med citrus og chokolade

Muffins med citrus og chokolade

Det er altså super nemt det her. Lidt gode råvarer og en foodprocessor, så kører det. Behøver jeg og nævne at de smager super lækkert …

  • 100 gram mandler
  • 2 æg
  • 10 dadler uden sten
  • 50 gram mørk chokolade
  • 50 gram smør eller kokosolie – blødt eller smeltet
  • ½ appelsin – uden skræl
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • 1 nip salt

Start med at tænde ovnen på 180 grader – ikke varmluft.

Blend mandlerne til mel i en fodprocessor. Kom æg og dadler i og blend igen. Tilsæt chokolade, fedtstof, appelsin, bagepulver, natron, salt og blend igen.

Kom dejen i muffinsforme, jeg bruger en muffinform af silikone her. Mine muffins bliver ikke så store, får 8 – 9 styk ud af denne her portion.

Bag i cirka 12 – 15 minutter. Dine muffins føles lidt bløde, men bliver mere faste når de køler lidt af.

Her har jeg pyntet med en glasur lavet på flormelis og MEGET lidt vand samt citronsaft (hvis du vil have dem 100% sukkerfri springer du bare glasuren over eller erstatter den med mørk smeltet chokolade) og kommet grofthakket mørk chokolade og lidt citron strimler på som pynt.

Nydes med en god kop kaffe eller te.

… og sådan blev det fredag i det lille hjem.

Posted in: Opskrifter, Sødt Tagged: appelsin, chokolade, dadler, mandler

Grønkålsråkost så englene synger

19. marts 2018 by Sund sans Leave a Comment
Grønkåssalat i foodprocesser

Grønkåssalat i foodprocesser

Denne lækre grønkålsråkost tager altid kegler. Den er lige præcis så smagfuld og lækker at tygge på, så der ryger store mængder af de grønne sager indenbords. At den så også er velegnet til at lave til flere dage er jo bare win-win, en rigtig lækker food-prepper salat. Og så er det nemt med en food-processor.

  • 4 store grønkålsblade – skylles og ribben tages ud
  • en håndfuld mandler
  • 1 – 2 æbler uden æblehus i store stykker
  • frisk ingefær, skrællet cirka størrelse som yderste led af en tommeltot
  • en skive økocitron

Kom det hele i en food-processoer med knivindsats. Kør til alt er findelt.

Grønkålssalat hakket

Hæld salaten ud i en skål og smag til om den mangler ekstra citronsaft og skal, ingefær og eventuel lidt sødme.

Grønkålssalat smages til

Hvis du syntes salaten skal være lidt mere juicy kan du komme koldpresset rapsKIMolie og lys balsamisk eddike, smagt til med lidt ahornsirup hen over salaten. Du kan også give den lille drys salt, hvilket vil trække saften ud af kål og æbler.

Når grønkålssalaten serveres er det lækkert at drysse med rosiner eller andet tørret frugt.

Grønkålssalat på tallerken

 

 

Posted in: Opskrifter, Salat Tagged: æble, citron, grønkål, ingefær, mandler

Sprøde nødder & cashew fløde

24. februar 2018 by Sund sans Leave a Comment
Nødder i vand

Nødder i vand

Har du prøvet at lægge nogle mandler eller hasselnødder i blød i vand? Efter et døgns tid er de sprøde og lækre, perfekte som topping på salater, kager, desserter og morgenmad … måske som fyld i pandekager der mangler knas.

Og det bedste er at du kan sætte de fleste nødder, frø og kerner i blød med samme resultat. De bliver smagfulde, sprøde og lækre.

Undtaget fra iblødsætning til knas er dog hørfrø og chiafrø som gelerer når de kommer i vand. At de gelerer kan du til gengæld bruge, hvis du skal bage knækbrød eller boller og boller uden gluten. De i blødsatte chiafrø eller hørfrø vil her fungere som bindemiddel.

Cashewfløde

Når jeg har brug for at gøre nogle grønsager cremet bruger jeg ofte cashewnødder i stedet for piskefløde. 1 dl. cashewnødder der bliver blendet  med 2 dl. vand,  kan det fint erstatte piskefløde. Hvis du udbløder cashewnødderne i 5 – 8 timer først, vil de være nemmere at blende helt ud. En god blender kan dog klare det uden iblødsætning.

 

Posted in: Opskrifter, Snack Tagged: cashewfløde, cashewnødder, frø, hasselnødder, kerner, mandler

Persille drik eller grøn Cocio?

23. november 2017 by Sund sans Leave a Comment
Persille drik

Persille drik

Hvis du trænger til noget virkelig lækkert der også nærer dig, så prøv denne uberskønne, smukke persille drik, der både smager fortryllende og cremet og nærer dig helt ned på celleplan … og ja … den kan godt sammenlignes med en Cocio, bortset fra at den ernæringsmæssigt slår Cocio med flere længder.

… og så er det nemt …

  • ½ dl kerner – vælg mellem cashewnødder, hampefrø, mandler, sesamfrø, græskarkerner…. og bland gerne flere slags
  • 2 dl. koldt vand
  • 1 god håndfuld persille
  • 2 dadler
  • 3 – 4 cm. frisk gurkemeje kan udelades – skrælles og skæres i mindre stykker
  • Evt. isterninger

Blend først frø og koldt vand til en jævn plantemælk. Tilsæt resten af ingredienserne og blend igen. Jeg kan bedst lide at konsistensen er tynd, blender derfor 2 – 3 isterninger med til sidst.

Kom persilledrikken i et glas, evt. ekstra isterninger og nyd hver eneste mundfuld.

 

 

Posted in: Drikke og smoothie, Opskrifter Tagged: cashewnødder, dadler, frø, gurkemeje, hampefrø, kerner, mandler, nødder, persille

Aftenkugler – lige til at falde i søvn af

6. februar 2017 by Sund sans Leave a Comment
Aftenkugler

Aftenkugler

Disse dejlige aftenkugler er lavet af en masse gode sager som får din krop til at slappe af og får dig til at sove som en lille tilfreds baby. Aftenkuglerne indeholder bl.a. tryptofan, magnesium og citronmelisse som gør dig afslappet og rolig. Energikuglerne som du kan finde opskrift på lige her er derimod fyldt med raw cacao og mørk chokolade som giver energi.

Udfordringen med energikugler er, at de for nogle mennesker speeder dem så meget, at søvnen bliver dårlig hvis de spiser energikuglerne sent på dagen.  Derfor har jeg udviklet en opskrift på aftenkugler som gør det modsatte, dvs. fremmer en god søvn.

Og nu kommer der lige lidt nørderi. Spring det over, hvis du bare vil lave aftenkugler NU. Opskriften kommer lidt længere nede under  Sådan gør du:

Aftenkuglerne indeholder  som tidligere nævnt tryptofan fra græskarkerneprotein, peanutbutter og cashewnødder. Når der er tryptofan tilstede i kroppen, omdannes tryptofanen til serotonin som, når vi sover i mørke, omdannes til melatonin. Melatonin gør at vi føler os afslappede og sover dybere. Derudover er melatonin kendt for at gøre både humøret og sexlysten bedre.

Aftenkuglerne indeholder også magnesium fra sesamfrøene og cashewnødderne. Magnesium får kroppens muskler til at slappe af. Aftenkuglerne er smagt til med citronmelisse som virker afslappende og kulhydraterne fra dadlerne hjælper kroppen med omdannelsen af tryptofan over serotonin til melatonin, da den omdannelse kræver insulin, som frigives når vi spiser f.eks. dadler der indeholder kulhydrat.

Men nok med al det nørderi, for aftenkuglerne smager dejligt og kan også spises i løbet af dagen.

Sådan gør du:

Tag i alt 1 dl. blanding af mandler, cashewnødder og sesamfrø og blend dem godt. Jeg bruger min foodprocessor med knivindsatsen, og kommer ingredienserne i efterhånden.

(Du kan også lave plantemælk af mandler, cashewnødder og sesamfrø og bruge pulpen fra plantemælken. På dette link kan du se hvordan du laver plantemælk)

Fortsæt i foodprocessoren og tilsæt følgende til de blendede nødder:

10 -12 dadler, brug gerne friske dadler. Hvis du bruger tørrede dadler kan du udbløde dem i en stærk opløsning af kamille te

1 spsk. peanutbutter eller andet nøddesmør f.eks. cashewnøddesmør

2 spsk. græskarkerne protein eller græskarkerne mel

1 spsk. kokosolie med smag

1 spsk. tørret citronmelisse

Kør det hele til en sammenhængende masse. Det er tilladt lige at smage lidt på det undervejs.

Til sidst rører du 6 grofthakkede paranødder eller 15 grofthakkede mandler i massen, så de også får lidt crunch.

Hvis massen er for våd til at trille kugler af (det kan den være hvis du bruger pulpen fra plantemælk) kan du samle den med ca 1 spsk. chiafrø. Rør chiafrøene godt ind i massen og vent i ca 10 minutter inden du triller kuglerne.

Tril massen til kugler på størrelse med en god stor hasselnød med skal.

Hak nu ca ½ dl. græskarkerner groft, her bruger jeg også foodprocessor med knivindsats, og tril kuglerne i de grofthakkede græskarkerner. Du kan også trille i f.eks. hampefrø eller kokosmel. Det gøres nemmest ved at komme det ønskede drys i en dyb tallerken og trille 8 – 10 kugler af gangen rundt i tallerkenen.

Opbevar i et pænt glas på køl og snup dig et par kugler til en kop kamillete. Aftenkugler i glas

 

 

Sov godt…..

Kuglerne kan holde sig på køl i ca en uges tid.

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Sødt Tagged: cashewnødder, dadler, græskarkerner, mandler, peanutbutter, Sesamfrø, søvn

Glutenfri muffins med squash & kanel

12. februar 2016 by Sund sans Leave a Comment
Muffins med squash & kanel
Muffins med squash & kanel

Er meget optaget af at redigere film pt… og hvad har det så med muffins at gøre…. jo jeg sidder jo en del ned, og så skal kagerne helst være nemme, sunde og lige kunne hapses med en god kop te…… mens jeg redigerer film…og det kan disse muffins. Voila, håber de smager.

2 æg

10 friske dadler, tag stenene ud

1/2 dl rapskimolie (alternativt 50 g kokosfedt eller 50 g smør)
90 g mandelmel ( jeg kværner 90 g mandler i min kaffekværn)
50 g groftrevet squash
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
2 tsk stødt kanel
1 nip salt

Start med at tænde ovenen på 180 grader – ikke varmluft.

Blend æg og dadler i en foodprocessor.
Bland alle tørre ingredienser i en skål, tilsæt æggemassen, det valgte fedtstof og vend det godt sammen.
Fordel massen i 9 muffins papirforme, og bag dem i 12 til 14 minutter. Kik til dem undervejs og læg evt et stykke bagepapir over, hvis de bliver lidt mørke.

Køl dine muffins lidt af inden du tager kagerne ud af papirformen, da de meget bløde når de lige er bagt.

Nyd med en god kop kaffe eller te.
Muffins med squash & kanel
Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Sødt Tagged: æg, kanel, mandler, rapskimolie, squash

Kokos- mandel grød

5. februar 2016 by Sund sans 2 Comments
Mandel - kokos grød

Mandel - kokos grød

Protein mætter, og protein får du hvis du spiser kokos-mandel grød.  Smagen er sød og rund,  mængden er til en person. På billedet har jeg toppet med blåbær, men grøden er så sød at æble i tern også vil klæde den rigtig godt.

Som du kan se drikker jeg også en Greenie til samme måltid, det har jeg valgt fordi det ernæringsmæssigt supplerer hinanden rigtig godt. Opskrift på Greenie finder du her .

Sådan laver jeg grøden:

  • 1 dl. mandelmel – jeg blender 1 dl. mandler i min kaffekværn, men kan også købes færdigt. Du kan også bruge fedtreduceret mandelmel, men så skal du tilpasse plantemælken så konsistensen bliver som du kan lide den
  • 1 dl. (med lidt top på) kokosmel
  • 1½ dl. mandelmælk eller anden plantemælk
  • 1 nip salt

Grøden kan også smages til med lidt kanel eller kardemomme

Topping: feks. blåbær eller æbletern og grofthakkede paranødder

Kom det hele i en gryde, kog op og lad det simre lige så stille i ca. 5 – 10 minutter. Grøden samler sig og bliver lidt tykkere, når den står lidt. Top op med friske bær eller anden frugt og hakkede paranødder.

 

Posted in: Først på dagen, Glutenfrit, Opskrifter Tagged: blåbær, kokos, mandler, paranødder
1 2 Næste »

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall