• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

søvn

Aftenkugler – lige til at falde i søvn af

6. februar 2017 by Sund sans Leave a Comment
Aftenkugler

Aftenkugler

Disse dejlige aftenkugler er lavet af en masse gode sager som får din krop til at slappe af og får dig til at sove som en lille tilfreds baby. Aftenkuglerne indeholder bl.a. tryptofan, magnesium og citronmelisse som gør dig afslappet og rolig. Energikuglerne som du kan finde opskrift på lige her er derimod fyldt med raw cacao og mørk chokolade som giver energi.

Udfordringen med energikugler er, at de for nogle mennesker speeder dem så meget, at søvnen bliver dårlig hvis de spiser energikuglerne sent på dagen.  Derfor har jeg udviklet en opskrift på aftenkugler som gør det modsatte, dvs. fremmer en god søvn.

Og nu kommer der lige lidt nørderi. Spring det over, hvis du bare vil lave aftenkugler NU. Opskriften kommer lidt længere nede under  Sådan gør du:

Aftenkuglerne indeholder  som tidligere nævnt tryptofan fra græskarkerneprotein, peanutbutter og cashewnødder. Når der er tryptofan tilstede i kroppen, omdannes tryptofanen til serotonin som, når vi sover i mørke, omdannes til melatonin. Melatonin gør at vi føler os afslappede og sover dybere. Derudover er melatonin kendt for at gøre både humøret og sexlysten bedre.

Aftenkuglerne indeholder også magnesium fra sesamfrøene og cashewnødderne. Magnesium får kroppens muskler til at slappe af. Aftenkuglerne er smagt til med citronmelisse som virker afslappende og kulhydraterne fra dadlerne hjælper kroppen med omdannelsen af tryptofan over serotonin til melatonin, da den omdannelse kræver insulin, som frigives når vi spiser f.eks. dadler der indeholder kulhydrat.

Men nok med al det nørderi, for aftenkuglerne smager dejligt og kan også spises i løbet af dagen.

Sådan gør du:

Tag i alt 1 dl. blanding af mandler, cashewnødder og sesamfrø og blend dem godt. Jeg bruger min foodprocessor med knivindsatsen, og kommer ingredienserne i efterhånden.

(Du kan også lave plantemælk af mandler, cashewnødder og sesamfrø og bruge pulpen fra plantemælken. På dette link kan du se hvordan du laver plantemælk)

Fortsæt i foodprocessoren og tilsæt følgende til de blendede nødder:

10 -12 dadler, brug gerne friske dadler. Hvis du bruger tørrede dadler kan du udbløde dem i en stærk opløsning af kamille te

1 spsk. peanutbutter eller andet nøddesmør f.eks. cashewnøddesmør

2 spsk. græskarkerne protein eller græskarkerne mel

1 spsk. kokosolie med smag

1 spsk. tørret citronmelisse

Kør det hele til en sammenhængende masse. Det er tilladt lige at smage lidt på det undervejs.

Til sidst rører du 6 grofthakkede paranødder eller 15 grofthakkede mandler i massen, så de også får lidt crunch.

Hvis massen er for våd til at trille kugler af (det kan den være hvis du bruger pulpen fra plantemælk) kan du samle den med ca 1 spsk. chiafrø. Rør chiafrøene godt ind i massen og vent i ca 10 minutter inden du triller kuglerne.

Tril massen til kugler på størrelse med en god stor hasselnød med skal.

Hak nu ca ½ dl. græskarkerner groft, her bruger jeg også foodprocessor med knivindsats, og tril kuglerne i de grofthakkede græskarkerner. Du kan også trille i f.eks. hampefrø eller kokosmel. Det gøres nemmest ved at komme det ønskede drys i en dyb tallerken og trille 8 – 10 kugler af gangen rundt i tallerkenen.

Opbevar i et pænt glas på køl og snup dig et par kugler til en kop kamillete. Aftenkugler i glas

 

 

Sov godt…..

Kuglerne kan holde sig på køl i ca en uges tid.

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Sødt Tagged: cashewnødder, dadler, græskarkerner, mandler, peanutbutter, Sesamfrø, søvn

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall