Hvis du trænger til noget virkelig lækkert der også nærer dig, så prøv denne uberskønne, smukke persille drik, der både smager fortryllende og cremet og nærer dig helt ned på celleplan … og ja … den kan godt sammenlignes med en Cocio, bortset fra at den ernæringsmæssigt slår Cocio med flere længder.
… og så er det nemt …
- ½ dl kerner – vælg mellem cashewnødder, hampefrø, mandler, sesamfrø, græskarkerner…. og bland gerne flere slags
- 2 dl. koldt vand
- 1 god håndfuld persille
- 2 dadler
- 3 – 4 cm. frisk gurkemeje kan udelades – skrælles og skæres i mindre stykker
- Evt. isterninger
Blend først frø og koldt vand til en jævn plantemælk. Tilsæt resten af ingredienserne og blend igen. Jeg kan bedst lide at konsistensen er tynd, blender derfor 2 – 3 isterninger med til sidst.
Kom persilledrikken i et glas, evt. ekstra isterninger og nyd hver eneste mundfuld.