Tænk lige på at chokolade sundhedsmæssigt er på højde med broccoli, og giv den så lige gas med denne chokolade – spread.
Smagen er dyb mørk chokolade smag, så hvis du er mere til den søde side, kan du erstatte halvdelen af den mørke chokolade med lys chokolade, men så vil sukker indholdet og dermed blodsukker påvirkningen stige.
Nutella look a like, bare uden mystisk fedt og diverse E-numre.
- 2 dl. piskefløde kan erstattes med soyafløde
- 30 gram Sukrin gold
- 200 gram mørk chokolade min. 70% – meget grofthakket
- 1 spsk. vanilje pulver
- 50 gram smør eller smags neutral kokosolie evt. halvt af hver
Kog fløden op, tilsæt den grofthakkede chokolade og lad chokoladen smelte i fløden. Kom vaniljepulver og det valgte fedtstof i gryden og lad det smelte. Rør det hele sammen og hæld på et pænt glas. Voila…. chokolade spread. Smager bare godt på disse glutenfri knækbrød.
Hvis du opbevarer spreaden i køleskabet bliver den så hård, at den kan være svær at smøre. . Alternativt kan du tilsætte mere smør eller kokosolie, det vil give et blødere resultat. Du kan også opbevare noget af portionen på køkkenbordet. Vi har indtil videre haft vores til at stå fremme i 5 – 6 dage og det smager stadig godt.
… og hvad gør granatæblekerner så lige på det billede….. jo, de ser smukke ud og så smager granatæblekerner bare skønt sammen med chokolade. Prøv det.