• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

mynte

Salat med spirede ris

22. april 2019 by Sund sans Leave a Comment
Spirede ris med bøf

De sidste uger har jeg lavet forsøg med spirede ris – eller vi kan også bare kalde det udblødte ris.

Jeg tager 1 dl. vilde ris (de sorte aflange ris) og skyller let, kommer dem i et glas og hælder koldt vand over. Lad glasset stå fremme i 8 – 16 timer.

Derefter skifter jeg vandet og stiller glasset med ris og vand i køleskabet. Der skal risene nu stå indtil du syntes de er bløde nok til at spise som de er. Det tager 2 – 3 dage, og de kan godt stå i længere tid, bare du skifter vandet hver dag. Risene skal ikke koges – deraf navnet spirede ris.

Det magiske er at hvert enkelt riskorn folder sig ud som en lille blomst – se billedet herunder.

spirede ris i vand

Spirede ris kan bruges som fyld i forskellige salater, men her har jeg brugt dem i en salat hvor jeg har mikset dem med noget sprødt, noget sødt og noget krydret.

Ved siden af steges et par gode bøffer, der skæres i mindre skiver og serveres ved siden af salaten eller bruges som topping på salaten.

Spirede ris med bøf

  • 2 – 4 gulerødder skåret i meget tynde skiver på et mandolinjern
  • 1 æbler i små fine skiver
  • 2 – 3 spsk. finthakket mynte
  • 2 – 4 cm. finthakket ingefær

Dressing af:

  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 – 2 spsk. god lys balsamisk eddike
  • evt. 1 spsk. flydende honning

Det hele rystes/piskes godt sammen og vendes i salaten.

Hvis du er vild med citron så pres og lidt citronsaft henover og fintrevet skal af ½ øko citron.

Til at toppe salaten med har jeg brugt:

  • 1 forårsløg i skrå skiver
  • en håndfuld frisk blåbær
  • en lille håndfuld ristede og grofthakkede cashewnødder
  • et par gode møre bøffer
  • og som altid … salt & nogle vrid fra en peberkværn

Vi havde også lidt gedefeta, så det kom også med på bordet.

Spirede ris med feta

Næsten igennem hele måltidet fik jeg syltede rødløg til de sidste bidder, det smagte helt forrygende og kan varmt anbefales.

Spirede ris med rødløg

Posted in: Glutenfrit, Mad med grønt, Opskrifter Tagged: æble, blåbær, forårsløg, gulelrødder, ingefær, mynte, ris, spirede ris, vilde ris

Myntefirkanter med avokado & honning – glutenfri

31. marts 2016 by Sund sans Leave a Comment
Myntefirkanter

Myntefirkanter

Prøv disse lækre friske, søde bidder som smager af After-eight. De er lavet af avokado, kokos, honning og myntedråber. Det kræver kun en stavblender og en fryser at lave dem.

Den grønne bund består af:

  • 1½ avokado eller 1 stor avokado
  • 70 g honning
  • 75 g kokosmel
  • 15 g smeltet kokosolie
  • 2 – 3 dråber pebermynte olie

Det hele blendes. Da portionen er lille er det nemmest med en stavblender i et højt blenderglas. En firkantet beholder ca. 10 x 10 cm. (brug evt. en lille madkasse) fores med film og massen trykkes ned i beholderen. Glat overfladen og sæt formen i fryseren i ca. 15 minutter.

Imens laver du chokoladen af:

  • 25 g kokosolie
  • 2 – 3 tsk. honning
  • 30 g raw cacao eller almindelig usødet cacao
  • 1/4 tsk. vanilje
  • et nip salt

Det hele smeltes ved svag varme i en meget lille gryde. Du kan også bare smelte 100 gram mørk chokolade og bruge som top.

Lad bunden blive i formen, smør chokoladen på og så tilbage på frost til chokoladen er stivnet. Det tager 5 – 10 minutter.

Når myntefirkanterne skal serveres, tager du det hele ud af fryseren, gerne 5 – 10 minutter inden de skal skæres, skærer i små firkanter og serverer med det samme. Det kan godt være en lidt klistret affære, så du kan evt. skære i tern, sætte på en lille tallerken og opbevare tallerkenen på frost indtil mynte – avokado firkanterne skal på bordet. De er bedst at servere meget kolde.

Disse dejlige firkanter er så fulde af smag og næring at man ikke kan spise mere end et par firkanter af gangen. Opbevar derfor resten på frost til næste gang du bliver lækkersulten.

Myntefirkanter hel

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har oversat og ændret i opskriften, som kommer fra en amerikansk hjemmeside. Desværre har jeg glemt hvor jeg fandt den og kan derfor ikke kreditere pågældende. Anyway – tak for god inspiration.

Posted in: Glutenfrit, Sødt Tagged: avokado, cacao, honning, kokos, mynte, pebermynte

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall