• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

honning

Wok sur/sød – med kylling & et kæmpe læs grønsager

12. april 2016 by Sund sans Leave a Comment
Wok med sortbønne pasta

Wok med sortbønne pasta

Når foråret er på vej trænger jeg til noget andet mad. En anden smag. En anden konsistens. Ikke nødvendigvis andre råvarer, men måske de kendte råvarer i ny forklædning. Så laver jeg wok. Og netop denne variant var et stort hit, så den vil jeg gerne dele.

Start med at snitte en pokkers masse grønsager.

Wok - rå grønsager

På mit fad ser du:

  • 1 – 2 løg skåret i både
  • 2 store gulerødder snittet i skrå bidder
  • 1 rød peber i lange strimler
  • 300 gram spidskål fintsnittet

Følgende 3 ting giver dejlig smag og sundhed, men kan udelades:

  • 2 fed hvidløg finthakket
  • 1 spsk. frisk ingefær – finthakket
  • 1 spsk. frisk gurkemeje – finthakket

Jeg vejede grønsagerne og der er 800 gram i alt.

Derudover har jeg brugt:

  • Ca 400 gram kyllingefilet i strimler
  • 3 -4 spsk. kokosolie gerne med smag
  • 1 – 2 spsk. honning
  • Saft og fintrevet skal fra 1 stk. øko citron
  • Fishsauce efter smag

Evt. en håndfuld let ristede cashewnødder og/eller en håndfuld bønnespirer ved servering. Sæt det i skåle på bordet, så kan man selv komme på efter lyst. Evt. sød chilisauce.

Mit køkken er lille, jeg har ingen wok men det går også rigtigt fint med en stor gryde med tyk bund.

Varm gryden/wokken godt op og kom 2 – 3 spsk. kokosolie i. Svits kødet i olien i 2 – 3 minutter. Sørg for at kødet er brunet godt af inden du vender det/rører rundt i det. Det skal slippe gryden, så er det klar til at blive vendt. Læg det svitsede kød på en dyb tallerken. Kødet skal tilbage i gryden igen, så lad være med at stege det for meget.

Kom nu yderligere 1 spsk. olie i den samme gryde og svits grønsagerne. Tag de grønsager først der skal have længst tid. Jeg starter med løgene som svitses i 2 – 3 minutter, så gulerødderne der også svitses i 2 – 3 minutter, derefter rød peber der svitses med i ca. 2 minutter og til sidst spidskålen, der bare lige skal falde sammen. Tilsæt nu det svitsede kød sammen med hvidløg, ingefær og gurkemeje. Varm retten igennem og smag til med honning, citronsaft og skal samt fishsauce. Juster evt. med salt og friskkværnet peber.

Vores wok blev serveret med sortbønne pasta til mig og nudler til resten af familien, samt ristede cashewnødder og mungbønnespirer til alle. Og fordi jeg er rigtig glad for lidt sødt, kom der også en flaske sød chilisauce på bordet.

ALT blev spist af 2 voksne og et barn på 12. Stor succes.

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter Tagged: cashewnødder, citron, fishsauce, gulerødder, honning, kylling, rød peber, spidskål, spirer

Myntefirkanter med avokado & honning – glutenfri

31. marts 2016 by Sund sans Leave a Comment
Myntefirkanter

Myntefirkanter

Prøv disse lækre friske, søde bidder som smager af After-eight. De er lavet af avokado, kokos, honning og myntedråber. Det kræver kun en stavblender og en fryser at lave dem.

Den grønne bund består af:

  • 1½ avokado eller 1 stor avokado
  • 70 g honning
  • 75 g kokosmel
  • 15 g smeltet kokosolie
  • 2 – 3 dråber pebermynte olie

Det hele blendes. Da portionen er lille er det nemmest med en stavblender i et højt blenderglas. En firkantet beholder ca. 10 x 10 cm. (brug evt. en lille madkasse) fores med film og massen trykkes ned i beholderen. Glat overfladen og sæt formen i fryseren i ca. 15 minutter.

Imens laver du chokoladen af:

  • 25 g kokosolie
  • 2 – 3 tsk. honning
  • 30 g raw cacao eller almindelig usødet cacao
  • 1/4 tsk. vanilje
  • et nip salt

Det hele smeltes ved svag varme i en meget lille gryde. Du kan også bare smelte 100 gram mørk chokolade og bruge som top.

Lad bunden blive i formen, smør chokoladen på og så tilbage på frost til chokoladen er stivnet. Det tager 5 – 10 minutter.

Når myntefirkanterne skal serveres, tager du det hele ud af fryseren, gerne 5 – 10 minutter inden de skal skæres, skærer i små firkanter og serverer med det samme. Det kan godt være en lidt klistret affære, så du kan evt. skære i tern, sætte på en lille tallerken og opbevare tallerkenen på frost indtil mynte – avokado firkanterne skal på bordet. De er bedst at servere meget kolde.

Disse dejlige firkanter er så fulde af smag og næring at man ikke kan spise mere end et par firkanter af gangen. Opbevar derfor resten på frost til næste gang du bliver lækkersulten.

Myntefirkanter hel

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har oversat og ændret i opskriften, som kommer fra en amerikansk hjemmeside. Desværre har jeg glemt hvor jeg fandt den og kan derfor ikke kreditere pågældende. Anyway – tak for god inspiration.

Posted in: Glutenfrit, Sødt Tagged: avokado, cacao, honning, kokos, mynte, pebermynte

Jordbæris sødet med honning uden mælk

12. marts 2016 by Sund sans Leave a Comment
Jordbæris cashew og honning

Jordbæris cashew og honning

Denne smækre jordbær is er så sund, at den kan spises som morgenmad og så er den nem. Denne portion er passende som dessert til tre personer, rigeligt til to.

  • 200 gram frosne jordbær
  • ½ dl. usaltede cashewnødder
  • ½ spsk. honning
  • Evt. et par spsk. vand

Blend det hele, jeg bruger en stavblender.

Spis.

Kan evt. toppes med grofthakket mørk chokolade.

Posted in: Opskrifter, Sødt Tagged: cashewnødder, chokolade, honning, jordbær

Ginger & lemon tea

31. januar 2016 by Sund sans Leave a Comment
Ingefær, gurkemeje, grøn te

Ingefær, gurkemeje, citron

Denne varme gudedrik kan alle lide. Du vil blive overrasket over hvor nemt det er, at få de yngste i familien til at elske smagen af frisk ingefær og citron.

Start med at lave en meget stærk te. Denne stærke te fortynder du med kogende vand og smager til med citronsaft og den sødning du bedst kan lide. Smid derefter et par skiver citron og evt. ingefær og gurkemeje i glasset og nyd, så bliver det ikke bedre.

Det skal du bruge til 2 – 3 store glas ginger & lemon tea:

Til stærk te:

1 – 2 spsk. hakket ingefær

1 – 2 spsk. hakket gurkemeje. Kan udelades.

1 spsk. grøn te. Kan erstattes med sort te.

½ liter kogende vand

Pimp din stærke te med:

Mere kogende vand

Citronsaft

Honning, rørsukker, sukrin eller stevia

Et par skiver citron evt.  ingefær, gurkemeje også i skiver

Overhæld ingefær, gurkemeje og te med kogende vand og lad det trække i så lang tid du har, dog minimum 15 minutter. Jeg har en sød lille tekande, som også er smuk at se på, så den får lov til at blive stående fremme med udtrækket. Når den er ved at være tom, hælder jeg mere kogende vand på, indtil jeg ikke syntes det smager af nok.

Fyld et stort glas ca. 1/3 op med den stærke te og suppler med kogende vand. Pres lidt frisk citronsaft i glasset og kom en skive citron og evt. ingefærskiver i glasset.  Sød med honning eller hvad der er din foretrukne måde at søde på.

Nydes i selskab med en god bog og et tændt stearinlys. Gerne under dynen, i hver sin ende af sofaen.

Ingefær, gurkemeje, grøn te

Ginger & lemon tea

 

 

 

Posted in: Drikke og smoothie, Opskrifter Tagged: grøn te, gurkemeje, honning, ingefær

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall