Kært barn har mange navne og min store datter har gjort mig opmærksom på at denne lækre sag er hip, så sådan én skal da med på bloggen.
Forbered dig på en krydret, sød, cremet drik hvor ingefæren brænder en lille smule igennem. Hvis du vil have en drik der er mindre cremet, tilsætter du bare lidt mere vand.
Når det bliver køligere udenfor, og sneen eventuelt daler smukt ned fra himlen er denne dejlige varmende, antiinflammatoriske drik helt perfekt.
Mængden passer til en person.
- 1 dl. kokosmælk
- 2 dl. vand
- ½ tsk. stødt gurkemeje eller 1 – 2 spsk. fintrevet frisk gurkemeje
- et vrid med peberkværnen
- ½ – 1 tsk. fintrevet frisk ingefær
Blend det hele sammen og varm det derefter op til kogepunktet i en lille gryde, lad det gerne trække i nogle minutter. Si latten ned i et glas og nyd mens du ser sneen drysser stille ned og gør verden hvid.