• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

kokosmælk

Gurkemeje latte, turmeric latte, golden latte …

4. januar 2019 by Sund sans Leave a Comment
Golden latte

Golden latte

Kært barn har mange navne og min store datter har gjort mig opmærksom på at denne lækre sag er hip, så sådan én skal da med på bloggen.

Forbered dig på en krydret, sød, cremet drik hvor ingefæren brænder en lille smule igennem. Hvis du vil have en drik der er mindre cremet, tilsætter du bare lidt mere vand.

Når det bliver køligere udenfor, og sneen eventuelt daler smukt ned fra himlen er denne dejlige varmende, antiinflammatoriske drik helt perfekt.

Mængden passer til en person.

  • 1 dl. kokosmælk
  • 2 dl. vand
  • ½ tsk. stødt gurkemeje eller 1 – 2 spsk. fintrevet frisk gurkemeje
  • et vrid med peberkværnen
  • ½ – 1 tsk. fintrevet frisk ingefær

Blend det hele sammen og varm det derefter op til kogepunktet i en lille gryde, lad det gerne trække i nogle minutter. Si latten ned i et glas og nyd mens du ser sneen drysser stille ned og gør verden hvid.

 

Posted in: Drikke og smoothie, Opskrifter, Sødt Tagged: gurkemeje, ingefær, kokosmælk

Tomatsuppe med dampet fisk & persilleolie

21. marts 2016 by Sund sans Leave a Comment
Tomatsuppe med fisk og persilleolie

Tomatsuppe med fisk og persilleolie

En suppe med dampet fisk er altid skøn. Måske denne dejlige tomatsuppe kunne være en del af et påske måltid. Suppe og persilleolie kan laves i god tid og fisken skal kun have kort tid i ovnen.

Ca 1 kg. friske tomater

2 løg

1 – 2 rød peberfrugter

Ca 1 liter fond eller bouillon

1 dåse kokosmælk

2 – 3 spsk. mørk balsamico eddike

salt og peber

Rens, snit og svits alle grønsagerne i kokosolie i en stor gryde. Tilsæt fond/bouillon og lad simre i ca. 45 minutter. Blend og tilsæt eddike og kokosmælk. Smag til med salt og friskkværnet peber. Juster evt. konsistensen med fond/bouillon.

Fisk:

400 gram lys fisk uden ben

lidt olivenolie

salt

Læg fisken i et ildfast fad i et lag, kom en smule olivenolie henover og drys salt på. Sæt i ovn ved 180 grader og bag fisken til du kan skille fileterne med 2 gafler og du kan se fisken er gennembagt. Afhængig af fiskens tykkelse, tager det maks 5 – 10 minutter.

Persilleolie:

Skyl og afdryp en god håndfuld persille. Blend persillen med f.eks rapskimolie, jeg bruger stavblender i et højt blenderglas. Smag til med salt og evt. et fed presset hvidløg.

Posted in: Suppe Tagged: fisk, kokosmælk, persille, rød peber, tomater

Kylling i kokos med spaghetti af sorte bønner

1. december 2015 by Sund sans Leave a Comment
kylling black bean spaghetti salat

Kylling i kokos med Black Bean Spaghetti – gluten, sukker og mælkefri

kylling black bean spaghetti salat

Jeg holder meget af ovnmad. Syntes det er nemt at grønsager og kød hygger sig i varmen, men jeg snitter salat og koger pasta.
Her har jeg brugt spaghetti lavet af sorte bønner og det både smager godt og har en god konsistens. Til forskel fra almindelig pasta, indeholde pasta lavet af bælgfrugter en højere andel protein, og mætter derfor i lang tid.  Det forhandles af  bla.  Føtex og Rema, og er en god erstatning for den traditionelle pasta.

2 løg i grove både
4 gulerødder skrællet og skåret i skrå humpler
1 stor spsk. karry
3 spsk. kokosolie
ca 1 kg. kylling med ben f.eks. over og underlår
1 dåse kokosmælk
salt og peber

200 gram Black Bean Spaghetti
salt

Tænd ovnen på 200 grader og kom et ildfast fad med olie og karry i bunden når ovnen er varm. Brænd karry af i nogle minutter. Læg kyllingestykkerne i og vend dem godt rundt i karryolien så de brunes. Det tager ca. 10 minutter. Tilsæt grønsagerne og lad yderligere brune i ca.10 minutter. Kom nu kokosmælk henover, lidt salt og peber og lad det hele simre til kyllingen er mør. Det tager ca. 30 – 40 minutter.
Imens laves salat og koges Black Bean Spaghetti.
Salaten er snittet spidskål marineret i hindbær eddike og lidt god olie, samt salt og peber. Derefter drysses med ristede peanuts og blåbær.
Hvis der skulle blive lidt pasta til overs, passer den godt som en frokostsalat, blandet med fintsnittet salat toppet med jordbær.

 

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter Tagged: blåvær, glutenfri, kokosmælk, kylling, peanuts, spidskål

Mango is uden gluten & mælk

20. november 2015 by Sund sans Leave a Comment
Mango is med nødder chokolade

Mango is med nødder chokolade

1 stor portion

Du kan nå det endnu mens solen skinner. En superlækker, meget nem lille dessert. Fyldt med gode ting som nærer din krop.

En lille håndfuld frossen mango…
kokosmælk så det dækker
sukrin gold eller rørsukker 1 tsk. med top

cacao nibs eller mørk chokolade grofthakket
cashewnødder rist dem let hvis du har tid og lyst

Blend frossen mango med kokosmælk og sukker. Top med cashewnødder og chokolade. Spis i solskinnet.

Posted in: Opskrifter, Sødt Tagged: kokosmælk, mango

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall