Kylling i kokos med Black Bean Spaghetti – gluten, sukker og mælkefri
Jeg holder meget af ovnmad. Syntes det er nemt at grønsager og kød hygger sig i varmen, men jeg snitter salat og koger pasta.
Her har jeg brugt spaghetti lavet af sorte bønner og det både smager godt og har en god konsistens. Til forskel fra almindelig pasta, indeholde pasta lavet af bælgfrugter en højere andel protein, og mætter derfor i lang tid. Det forhandles af bla. Føtex og Rema, og er en god erstatning for den traditionelle pasta.
2 løg i grove både
4 gulerødder skrællet og skåret i skrå humpler
1 stor spsk. karry
3 spsk. kokosolie
ca 1 kg. kylling med ben f.eks. over og underlår
1 dåse kokosmælk
salt og peber
200 gram Black Bean Spaghetti
salt
Tænd ovnen på 200 grader og kom et ildfast fad med olie og karry i bunden når ovnen er varm. Brænd karry af i nogle minutter. Læg kyllingestykkerne i og vend dem godt rundt i karryolien så de brunes. Det tager ca. 10 minutter. Tilsæt grønsagerne og lad yderligere brune i ca.10 minutter. Kom nu kokosmælk henover, lidt salt og peber og lad det hele simre til kyllingen er mør. Det tager ca. 30 – 40 minutter.
Imens laves salat og koges Black Bean Spaghetti.
Salaten er snittet spidskål marineret i hindbær eddike og lidt god olie, samt salt og peber. Derefter drysses med ristede peanuts og blåbær.
Hvis der skulle blive lidt pasta til overs, passer den godt som en frokostsalat, blandet med fintsnittet salat toppet med jordbær.