Spinat pandekager uden mælk og gluten

Spinatpandekager

 

Kan du få øje på spinatpandekagen, nedenunder min kolde fiskecreme og diverse grønsager? Jeg ved den er der….. og den er suveræn som en del af et nemt sommermåltid, her hvor sommervarmen er over os.

Jeg plejer at lave en god stak af pandekagerne og servere dem med små lækre ting fra køleskabet som fx her med en kold fiskecreme. Det kan også være nogle gode pølser, en rest kylling, humus og så en pokkers masse grønsager og en god dressing … og allerbedst er det at nyde i haven, mens varmen stadig får luften til at sitre.

Sådan laver du spinatpandekager:

  • 3 æg
  • 1 håndfuld spinat – gerne fra frost
  • 1 dl. plantemælk
  • 3 spsk. kikærtemle
  •  2 – 3 tsk Husk
  • 1 tsk bagepulver

Smør til stegning

Blend det hele sammen, du kan også bruge en foodprocessor. Dejen bliver lidt tykkere når den står.

Du kan stege 2 pandekager af gangen og du skal du være lidt tålmodig når du steger. Brug svag til middel varme og løs pandekagen forsigtigt fra panden inden, du vender den. Hvis du vender for tidligt, kan pandekagen gå i stykker. Jeg bruger en slip-let pande.

Det er godt at stege i smør, det smager dejligt og smør tåler stegetemperaturen.

Spinatpandekagerne er også lækre i madpakken.

Fiskecremen kan du lave af røget ørred, en god laks som ikke kommer fra dambrug, eller andet frisk fisk som er dampet. Del fisken i mindre stykker og vend den i en blanding af mayonnaise og cremefraiche. Tilsæt evt. lidt finthakkede rødløg, purløg eller lignende.

Her har jeg lagt et par salatblade mellem spinatpandekagen og fiskecremen og toppet med rødløg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *