Indimellem er det rart med noget grønt, syrligt, lidt hot… alt det og lidt mere får du med dette grønne spinat tilbehør.
- 1 løg i fine tern…
lidt olivenolie
500 gram øko spinat, gerne frossen
1 – 2 tomater i små tern
2 æg
friskrevet muskat nød
salt og peber
græsk yoghurt 10 %
chili flager
Svits løg i lidt olie, tilsæt spinat (frossen, optøet eller frisk) og lad det simre lidt. Tilsæt hakkede tomater og lad det småstege til spinaten er mør.
Pisk æggene sammen i en lille skål, kom dem ned til spinat/tomat blandingen og varm det godt igennem. Smag til med friskrevet muskatnød, salt og peber.
Læg spinat blandingen i et fad med kant og saml den som et stort fladt brød.
Fordel græsk yoghurt på toppen, drys med chili flager.
Spinat/tomat massen vil afgive væske i fadet, det er helt som det skal være.
Kan spises til ALT… som tilbehør til kød, som tilbehør til fisk, som tilbehør på et godt brød, som en del af frokost, kold dagen derpå i madkassen..