• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

bladselleri

Suppe med soyabønner

5. februar 2016 by Sund sans Leave a Comment
Suppe med soyabønner

Suppe med soyabønner

Jeg er vild med suppe. Det er nemt og hurtigt at lave, det smager godt, og med lidt fantasi kan det piftes op med forskellige ting fra køl eller grønsags skuffe.

Når jeg laver suppe prøver jeg altid at lave den så den også mætter godt. Det gør jeg  ved at tilsætte tørrede bælgfrugter, som f.eks. linser, kikærter eller tørrede bønner af en slags. Desværre har vi ikke den store tradition for at bruge tørrede bælgfrugter mm. i Danmark. Mange finder det besværligt og huske at lægge i blød og koge dem inden brug. Tricket her er at tilberede  mindst 500 gram bønner af gangen og opbevare de kogte bønner i fryseren i mindre portioner. Så er der altid nem og rigtig sund fiberrig protein til maden. Linser skal ikke udblødes og koges før brug, de skal bare skylles og hældes direkte i gryden. Linser kan have en tendens til at gøre en suppe lidt grynet, det syntes jeg ikke bønner gør på samme måde.

Denne her suppe vinder på smag, absolut ikke på udseende. Men serveret med ruccolaolie, skyr og dukkah er smagen helt i top og søndags aftensmaden er i hus.

100 gram løg

200 gram gulerod

300 gram knoldselleri

150 gram bladselleri

kokosolie uden smag

1  -1½ liter lamme eller kyllinge fond – alternativt en god bouillon uden smagsforstærker

200 gram kogte soyabønner du kan også bruge andre lyse bønner

100 gram spinat – gerne fra frost

salt & friskkværnet peber

Svits grønsagerne i kokosolie i 5 – 10 minutter, hæld fond over og lad suppen simre i 30 minutter. Kom de kogte soyabønner i gryden og suppler evt. med mere fond/bouillon. Kog op og blend suppen grundig, evt. med en stavblender. Juster evt. suppens konsistens med mere fond/bouillon.

Kom spinat i og kog op igen. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Server med  en klat skyr eller græsk yoghurt og ruccola olie.

Ruccola olien laver du ved at blende skyllet ruccola med olie. Jeg brugte en rapskimolie. Du kan evt. tilsætte et fed hvidløg.

Dukkah er en blanding af nødder, frø eller mandler der tørristes let på en pande sammen med hele krydderier.  Jeg brugte hasselnødder, sesamfrø, hel koriander og hel spidskommen. Ristet let på panden og blendet i min kaffekværn, til sidst blandet med lidt havsalt.

Suppe med soyabønner

Suppe med soyabønner

 

 

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter, Suppe Tagged: bladselleri, dukkah, gulerod, knoldselleri, ruccola, skyr, soaybønner, spinat

Deller med grønt

15. januar 2016 by Sund sans Leave a Comment
kyllingedeller råkost blomkål kartofler

Kyllingedeller & råkost bjerg med soyaristede kerner

kyllingedeller råkost blomkål kartofler

Ferien er slut, skolen er startet, hverdagen er i gang og jeg er nok ikke den eneste der har nydt både is og vin i ferien. Så nu skal der skrues op for grønsager og gåture.

Derfor har jeg lavt kyllingefrikadeller tungt loadet med blegselleri med top, persille, løg og hvidløg. Det hele hakkes fint i foodprocessoren med knivindsatsen. Blandes med kyllingekød, æg, salt & peber.
Til 800 gram kød har jeg brugt ca. 300 gram bladgrønt. Her er det persille, bladselleri, squash, løg og hvidløg.

bladselleri løg hvidløg persille

Dellerne er stegt i smagsneutral kokosolie og det blev en god stor portion, så der er til madpakkerne i morgen.

Råkost bjerget er lavet af:

  • 4 groftrevne gulerødder
  • 1 groftrevet rødbede
  • 1 æble i små tern
  • ½ fintsnittet sommerkål, du kan også bruge spidskål

Bland det hele godt sammen og smag til med citronsaft og skal hvis citronen er økologisk, ahornsirup og en god koldpresset olie, lidt salt og peber. Toppet med en lille håndfuld græskarkerner, som jeg tørrister til de popper og vender med Tamari eller anden Soya.

Råkost med rødbed kål græskarkerner

Til at samle frikadeller, kartofler, dampet blomkål og råkost har jeg lavet  en kold sauce rørt af cremefraiche, øko-mayonnaise, karry, salt og peber. Du kan erstatte cremefraiche med gede eller fåre – yoghurt. Spiser du slet ikke mælkeprodukter brug blot mayonnaise rørt med krydderier og lidt vand.

Og mens resten af familien rydder op efter aftensmaden og pakker madpakker….. så går fruen i huset en aftentur. Dejligt.

Posted in: Mad med grønt, Opskrifter Tagged: æble, bladgrønt, bladselleri, gulerødder, kylling, persille, rødbede, sommerkål, spidskål, squash

Salatfad – vinter … endnu et

1. december 2015 by Sund sans Leave a Comment
bladselleri rødbederåkost sennepsdressing
bladselleri rødbederåkost sennepsdressing

Disse smukke hverdags salater er komponeret efter grønsagsskuffens indhold og valgt så farverne komplementerer hinanden. Smag og udseende er forrygende og passer fint til en god hakkebøf.

Den grønne salat


  • 1 – 2 porrer skåret i skrå skiver
    2 håndfulde ruccola skyllet og afdryppet
    2 stængler bladselleri skåret i skrå skiver
    Lidt koldpresset olivenolie

Svits porreskiverne på panden til de bliver bløde og afkøl let. Arranger ruccola, bladselleri og svitsede porrer på halvdelen af et fad. Den røde salat


  • 2 rødbeder
    1 æble
    citronsaft og fintrevet citronskal af 1/2 øko citron
    et nip sukker
    salt

Skræl og riv rødbederne groft. Riv æblet ned til rødbederne og vendt godt rundt. Smag til med citronsaft og skal, samt et lille nip sukker og salt. Placer rødbederåkosten på den anden side af fadet.

Dressing i kop:

  • grovkornet sennep
    agave sirup
    en god koldpresset olivenolie
    lys balsamico eddike

Bland sennep og agavesirup, ca 1 spsk. af hver. Rør olivenolie i til mængde og konsistens er passende. Smag til med lys balsamico eddike. Placer i kop i midten af fadet.

Når du nu alligevel er i gang med at lave dressing, så lav en stor portion og opbevar i køleskabet i et glas med låg. 

Posted in: Opskrifter, Salat Tagged: bladselleri, bladselleri rødbeder, rødbeder, ruccola, vinter salat rødbede porre bladselleri

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall