• Velkommen
    • Hvem er jeg?
  • Opskrifter
    • Først på dagen
    • Salat
    • Varm mad
    • Suppe
    • Glutenfrit
    • Madpakker, spread & pålæg
    • Sødt
    • Snack
    • Drikke og smoothie
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Kurser i Karlas Køkken
  • Kontakt

Sund sans

Kærlighed til hverdagsmad

Salat med bøf

29. november 2015 by Sund sans Leave a Comment
fad grønsager grillet bøf

fad grønsager grillet bøf

Sommer, sol & salat med bøf

Sammen med sol og varme er det dejligt at sidde ude og nyde aftensmaden og et koldt glas rosevin.

Salaten er toppet med en rødstegt bøf i mindre skiver og honningristede valnødder, serveret på en bund af sprød grøn salat.

Start med at smelte 1 spsk. honning sammen med en spsk. vand i en lille gryde og kom 1 lille håndfuld valnødder i. Lad valnødderne koge op og lad dem køle af.
Steg en god bøf så den stadig er lidt rød i midten.

Miks en salat af:
1 hjertesalat i mindre stykker
1 grøn peber i strimler
Vendes sammen på et fladt fad og hældes over med en dressing af 1 spsk. honning og 2 spsk. lys eddike.

Top salaten med bøffen skåret i mindre skiver, honningristede valnødder, halverede hindbær og lidt gede/fårefeta.

Til dem der har lyst…. en dejlig fast kartoffel med koldt smør.

Enjoy…

Posted in: Opskrifter, Salat Tagged: bøf, feta, grøn peber, hindbær, salat, valnødder

Ingefærbobler

20. november 2015 by Sund sans Leave a Comment
glas med ingefær drik

glas med ingefær drik

Ingefær bobler 3 – 4 glas

Når solen skinner er det altid skønt at få et dejligt koldt “Glas med smag”, der gerne må bide lidt. Sådan er ingefær-bobler…
Jeg har ladet mig inspirere at Caroline Fibæks Ginger Aid, men har justeret lidt i mængder og sødning

Frisk ingefær ca 35 gram
saften af 1 citron
6 dl. meget koldt vand
1 stor spsk. Sukrin – gold (kan erstattes med rørsukker)
Evt. 2 dl. danskvand
Isterninger (kan erstattes med frosne jordbær)

Blend skrællet ingefær med vand og det du ønsker at søde med. Jeg bruger stavblender, fordi det er nemt.
Si saften op i 3 – 4 glas. Fyld op med isterninger og danskvand. Smag hvor stærk du ønsker drikken.
Hvis du ikke har isterninger, kan du bruge frosne jordbær. Så bliver drikken en smule lyserød og tager lidt jordbær smag.

Posted in: Drikke og smoothie, Opskrifter Tagged: ingefær

Mango is uden gluten & mælk

20. november 2015 by Sund sans Leave a Comment
Mango is med nødder chokolade

Mango is med nødder chokolade

1 stor portion

Du kan nå det endnu mens solen skinner. En superlækker, meget nem lille dessert. Fyldt med gode ting som nærer din krop.

En lille håndfuld frossen mango…
kokosmælk så det dækker
sukrin gold eller rørsukker 1 tsk. med top

cacao nibs eller mørk chokolade grofthakket
cashewnødder rist dem let hvis du har tid og lyst

Blend frossen mango med kokosmælk og sukker. Top med cashewnødder og chokolade. Spis i solskinnet.

Posted in: Opskrifter, Sødt Tagged: kokosmælk, mango

Havregrød med protein

20. november 2015 by Sund sans Leave a Comment
havregrød blåbær mandelmælk kokos

havregrød blåbær mandelmælk kokos

Grød med protein – gluten, mælke og sukkerfri                                                                                       1 portion

Efter en krævende formiddag med både rengøring og træning skulle min frokost være andet og mere end kød og grønsager. Jeg havde stor lyst til grød, så det kom der denne bløde, lækre havregrød ud af.
Jeg har tilsat æg og hampefrø, for at gøre grøden sprængfyldt med protein, så mætter grøden i længere tid. Kan også spises til morgenmad og som eftertræningsmåltid.

1 dl glutenfri havregryn
1½ dl vand
1 æg
et nip god grå havsalt
2 spsk hampefrø
1 revet pære – kan erstattes af 1/3 banan der moses og røres i den kogte grød

Topping:
3 grofthakkede paranødder
kokosflager
frosne blåbær
mandelmælk

Kog grøden af havregryn og vand. Den er lidt tyndere end almindelig havregrød. Tilsæt ægget og kog grøden godt igennem, grøden vil nu tykne lidt. Tilsæt pære og varm igen igennem.
Tag grøden af varmen og rør hampefrø i.
Kom grøden i en dyb tallerken og kom topping på, blåbærrene i kanten og mandelmælk over til sidst.
Nyd det smukke syn når du først begynder at spise, bliver grøden farvet lilla af blåbærrene.
Tak til Caroline Fibæk for inspiration.

Posted in: Først på dagen, Glutenfrit, Opskrifter, Sødt Tagged: æg, blåbær, havregryn, pære

Proteinhapsere

20. november 2015 by Sund sans 1 Comment

Proteinbar

Protein hapsere – gluten, sukker og mælkefri

Jeg er vild med at fejre. Stort og småt. I dag vil jeg fejre at jeg, langt om længe, har fået styr på familiens ferie økonomi. Det gør jeg med disse dejlige hapsere.
Inspireret af den meget smukke kogebog Green Kitchen Stories.

160 g græskarkerner
100 g kokosmel
130 g hampefrø
50 g chiafrø

Alle frø og kerner hakkes groft i foodprocessoren.

20 friske dadler (tag stenene ud)
1 dl. kokosolie
30 gram raw kakao
1 tsk. vanilie pulver
40 g glutenfri havregryn

Blend alle ingredienserne i foodprocessoren.

Bland de hakkede frø med dadelmasse og ælt det sammen.

Pres massen godt sammen i en form på ca. 30 x 20 cm beklædt med bagepapir. Stil formen i køleskabet.

Smelt en god mørk chokolade og fordel den over dadel/frø-massen. Lad chokoladen stivne let, og skær ud i mundrette stykker.

Opbevar på køl.

Posted in: Glutenfrit, Opskrifter, Snack, Sødt Tagged: cacao, chiafrø, dadler, græskarkerner, hampefrø, havregryn, kokosmel

Blødt kernebrød

10. november 2015 by Sund sans 1 Comment
broed med kerner glutenfri

Blødt kernebrød – glutenfrit – måske også sukker og mælkefrit

broed med kerner glutenfri

Min rejse af den glutenfri vej fortsætter, fordi hele mig bare har det bedst uden gluten.

Det betyder at jeg prøver mange forskellige glutenfri brødopskrifter af, og jeg må sande at der er frygteligt mange smagsløse, konsistensløse, tørre grimlinger imellem.

Jeg er derfor super glad for endelig at have fundet et brød der fungerer. Det smager skønt, minder lidt om rugbrød, har dejligt bid, og så er det nemt.

Sådan gør du:

  • ½ liter lunken vand
  • 3 store spsk. Husk
  • 1 dl. fåre/gede yoghurt, Acido eller Soya yoghurt naturel
  • 1 spsk. honning eller anden sødning
  • 2 tsk. mineral salt
  • 2 spsk. olivenolie koldpresset
  • evt. 1-2 tsk. kulør
  • 100 g hørfrø
  • 100 g græskarkerner
  • 100 g solsikkekerner
  • Ca 230 g glutenfri havremel (Jeg har lavet mange forsøg med at erstatte havremel med andre glutenfri melsorter. F:eks. kikærtemel, peanutmel, quinoamel som er i den proteinrige ende af meltyperne, samt rismel, majsmel mm  og det fungerer rigtigt fint. Du kan også blande forskellige meltyper uden problemer)

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.

Bland lunken vand og Husk i en stor skål. Brug ikke vand fra den varme hane, da det kan indeholde bakterier. Lad det stå og gelere 5 – 10 minutter. Find imens de andre ingredienser frem.

Bland yoghurt, honning, salt, olivenolie og evt. kulør sammen  og vej kernerne af. Det hele blandes så sammen med den, nu gelerede, Husk/vand masse. Havremel røres derefter i lidt af gangen. Jeg starter med 200 gram havremel og rører så det sidste havremel i, til dejen har en fast konsistens.

En rugbrødsform fores med bagepapir. Det gøres nemmest hvis du krøller papiret sammen først. Dejen kommes i formen og overfladen glattes ud med en dejskraber.

Sættes i en 200 grader varm ovn (varmluft) og bages i 60 minutter. Sluk ovnen, løft brødet ud af formen og lad det stå i ovnens eftervarme i ca. 10 minutter. Afkøles helt på en bagerist, inden det skæres i skiver.

Tak til Englerod.com for inspiration.

Posted in: Først på dagen, Glutenfrit, Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter Tagged: glutenfri, græskarkerner, hampefrø, havremel, husk, solsikkekerner

Glutenfri boller & grøn juice

27. oktober 2015 by Sund sans Leave a Comment
grøn juice glutenfri boller

grøn juice glutenfri boller

I dag har jeg lavet grøn juice….. og hvad har det med glutenfri boller at gøre…

Jo, jeg har brugt pulpen, som bliver tilovers når jeg juicer, til at komme i bolledejen. Det kan anbefales. Hold da op det blev godt.

Og det smarte ved glutenfri boller er, at da de for det meste ikke indeholder gær, skal de ikke hæve.

  • ½ liter lunken vand
  • 3 store spsk. Husk
  • 2 tsk. uraffineret havsalt
  • 2 spsk. koldpresset olivenolie
  • 150 gram pulp fra grønkål, savoykål, gulerødder, æble og ingefær
  • 100 gram glutenfri havregryn
  • 100 gram glutenfri havremel
  • 100 gram  solsikkekerner
  • 1 æg
  • ca 100- 125 gram melblanding uden gluten fra Falslevgård Mølle. Det er en blanding lavet af hele korn fra quinoa, hirse, boghvede og ris. Kan erstattes med anden glutenfri mel. F.eks. hirsemel.

Start med at tænde ovnen på varmluft 200 grader.

Bland Husk med vand og lad det gelere, mens du finder de øvrige ingredienser frem. Rør lidt i det undervejs.

Tilsæt de øvrige ingredienser, holder dog lidt af den melblandingen tilbage og ælt eller rør det i lidt af gangen.

Form 10 – 12 boller med olierede hænder og tryk dem lidt flade. De skal have form som en hakkebøf.

Bag i en varm om i ca. 30 minutter. Lad dem stå i en slukket ovn ca. 5 minutter. Afkøles helt på en bagerist inde de skæres, da de ellers kan føles klæge.

Nyd med f.eks. hummus, peanutbutter og honning, æg, avokado….. eller god mørk pålægschokolade.

 

 

 

 

Posted in: Først på dagen, Glutenfrit, Madpakker, spread & pålæg, Opskrifter Tagged: glutenfri, glutenfri grøn juice pulp
« Forrige 1 … 15 16

Kategorier

  • Drikke og smoothie
  • Først på dagen
  • Glutenfrit
  • Livet
  • Mad med grønt
  • Madpakker, spread & pålæg
  • Naturlig hud og hårpleje
  • Opskrifter
  • Salat
  • Snack
  • Sødt
  • Suppe

Tags

appelsin blomkål blåbær broccoli cacao cashewnødder chiafrø chokolade citron dadler frø gedeost glutenfri granatæblekerner græskarkerner grønkål gulerod gulerødder gurkemeje hampefrø havregryn hvidløg ingefær jordbær kerner kokos kylling linser mandler mango persille plantemælk proteinpulver ris ruccola rødbeder salat Sesamfrø solsikkekerner spidskål spinat squash tomat æble æg

Copyright © 2026 Sund sans.

Omega WordPress Theme by ThemeHall